Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her
season April
difficulty Middel
persons 2 prs.
time 45 min.

Hyrdetasketempura med karrysalt

Ingredienser
  • 1 æggeblomme
  • 1-1½ dl iskoldt vand
  • 2 fed sort hvidløgspuré
  • 100 g hvedemel
  • Salt
  • Peber
  • 1 l olie til frittering - eksempelvis majsolie
  • En håndfuld hyrdetaske (brug alternativt lægekokleare, roset springklap eller brøndkarse)
  • En knivspids safran
  • Citronskal
  • Muskatnød
Til karrysalt
  • 3 spsk karry
  • 1 spsk havsalt
Udstyr
  • Termometer
Fremgangsmåde
  1. Lad safran trække med tre spiseskefulde varmt vand i nogle minutter.
  2. Overfør både safran og vand til det iskolde vand.
  3. Hæld olien i en gryde og kom den på et blus.
  4. Rør æggeblomme, sort hvidløgspuré, salt og peber sammen i en skål.
  5. Tilføj det kolde vand lidt ad gangen, og pisk. Massen skal skumme op og blive luftig.
  6. Sigt derefter melet i og pisk det hele langsomt sammen. Pas på, du ikke rører for meget, da dejen kan blive sej.
  7. Tilsæt hyrdetaske, lidt revet muskatnød og citronskal.
  8. Sørg for at olien er varm, omkring 175 grader.
  9. Læg forsigtigt hyrdetaske i tempuradej i olien, og lad det fritere i to til tre minutter. De er færdige, når de har en gylden farve.
  10. Læg stykkerne på fedtsugende papir og drys dem med karrysalt.
  • Tips

    De friterede urter kan fungere som en snack inden middag eller som tilbehør til en større ret. Hyrdetasken kan udskiftes med andre grønsager og urter.

  • Thorsten Schmidt

    Restaurant Barr

    Thorsten Schmidt er en dansk kok, der gennem sin eksperimentale tilgang til madlavning, har sat sit præg på udbredelsen af det nordiske køkken. Med afsæt i en kulturhistoriske idéer, tager Schmidts udgangspunkt i mere end blot de geografiske kvaliteter, som er at finde i den nordiske region. Hans tidligere restaurant, Malling og Schmidt, var en af de mest progressive og indflydelsesrige på den danske scene. I dag er Schmidt at finde på Restaurant Barr, som han er medejer af. Restauranten er et samarbejde mellem Schmidt og René Redzepi, og har til huse i nomas tidligere lokaler på Christianshavn. Barr tilbyder en rolig atmosfære, hvor maden er af højeste kvalitet med afsæt i Nordsøen og de kulinariske traditioner, som er tilstede i de omkringliggende lande.

    Thorsten Schmidt

    Råvarer brugt i Hyrdetasketempura med karrysalt Vis alle

    Alternative råvarer til brug i Hyrdetasketempura med karrysalt