season Januar
difficulty Let
persons 4 prs.
time 45 min.

Tangsuppe

Ingredienser
  • 1 kg blæretang
  • Dashi til 1 l suppe (2 breve). Dashi er tørret tun, som man tilsætter vand for at skabe suppe.
  • 2 spsk lys miso. Miso er fermenterede soyabønnepuré. Miso har efterhånden vundet en fast plads i de fleste supermarkeder.
  • 100 g fisk eller rejer
  • 1 vildt løg
Fremgangsmåde
  1. Tør toppen af blæretanget i en dehydrator. Alternativt kan man bruge en ovn på 50 grader med lågen på klem i 12 timer. Det er vigtigt, at man bruger tørret tang i denne opskrift, da man ellers ender op med tangslim i stedet for tangsuppe.
  2. Kom to breve dashi i en liter vand og kog denne forsigtigt op. Sluk for varmen og tilsæt miso heri. Når miso er kommet i suppen, må den ikke koge op igen.
  3. Snit det vilde løg fint.
  4. Tilsæt tang, tynde skiver fisk eller rejer og fintsnittet løg, og tilbered disse let i den varme suppe. Server med det samme.

Råvarer brugt i Tangsuppe Vis alle