Kvan

Kvan har været brugt i Danmark siden vikingetiden, hvor den er blevet spist på fast basis. Smagen er meget speciel og ganske intens.

  • Sankested

    Kvan findes nær strande i det meste af landet - dog ret sjældent i Nord- og Vestjylland. Den trives typisk i lidt fugtig jord oppe ved klitterne, hvor der er læ, og hvor højere bevoksning kan få fat. Kig derfor efter kvan, hvor græs og buskads begynder at præge landskabet, og hvor planten ikke står alt for udsat. Kvan kan godt stå som ene plante, men typisk står der et par stykker ad gangen.

  • Strandeng, strand.
  • Sæson

    Spæde skud og stængler kan du samle fra marts til maj, men du kan plukke hele planten frem til september. Frøene sanker du sidst på sommeren.

  • Hele planten: Marts, april, maj juni, juli, august, september.
    Frø: Juli, august, september.
  • Beskrivelse

    Kvan har en rød-grøn, glat stængel, som typisk bliver en til to meter høj. Stænglen kan blive helt lilla. Planten har savtakkede, aflange og ægformede blade, der typisk er tydeligt delt to til tre gange. På de steder, hvor der går sideskud ud fra hovedstænglen, kan du se noget, der ligner et kraftigt blad, som er krøllet rundt om selve sideskuddet. Kvan har store, halvrunde, pompon-lignende blomsterstande, der består af mange små skærme med lysegrønne blomster. Frøene, som er små og ovale, sidder i samme kuglerunde form.

  • Sankning

    Blade, frø og stængler sankes med en kniv eller saks. Tag aldrig hele planter, men fordel din høst over flere. Kvan er i familie med bjørneklo, og selve saften kan give udslæt. Så hvis du får saften på huden og derefter bliver udsat for sollys, kan det give udslæt. Det er derfor en god idé at bruge handsker, når du samler kvan, og at være opmærksom når du arbejder med den i køkkenet.

Risiko for forveksling

Når du sanker kvan skal du være opmærksom på forvekslinger. Vær især opmærksom på bjørneklo og skarntyde. Blomsterne kan forveksles med gifttyde og giftklaseskærm.