Lav Klørtang

Hvor det salte vand møder stenet kyst ses ofte bølgende, brune marker af lav klørtang, der er lige til at plukke. Det er en medgørlig tangart, der byder på masser af muligheder fra det salte til det søde køkken.

  • Lav klørtang forsøger at finde balance mellem sollys, salt og næring i vandet. Det finder den helt tæt på kysten i tidevandszonen, hvor den kan blive tørlagt ved lavvande. Lav klørtang er en gullig eller olivengrøn brunalge, der bliver op til 30-40 cm lang, og som sidder fast på sten med en lille sugekop. Helt yderst på bladene sidder der noget, som ligner noprede, runde eller hjerteformede æg. Det er tangens frugtlegemer, hvor den opbevarer sine frø. Lav klørtang smager bedst i de tidlige forårsmåneder, hvor du let kan klippe de yderste skud af den friske, levende tang. Opskyllet eller drivende tang skal du ikke spise.

  • Strand.
    Topskud: Marts, april, maj, juni.
    Sådan genkender du lav klørtang
    • 1. De snoede blade.
      2. Den gulligt brune eller olivengrønne farve.
      3. De runde eller hjerteformede frugtlegemer yderst på bladene.

Risiko for forveksling

En oplagt forveksling er mellem blæretang og lav klørtang. Normalt kan man kende forskel, fordi blæretang modsat lav klørtang har blærer på bladene, men det er ikke altid tilfældet. Begge tangarter er spiselige.