Lind

Lindetræet bliver kaldt kærlighedens og glæden træ, og duften af lindeblomster er også for mange ensbetydende med endeløse danske sommeraftener. Det er et træ, der har været med os siden istiden, men som i dag er ret sjældent.

  • Sankested

    Der er ikke mange lindetræer tilbage i den danske natur, men en gang imellem finder man dem i lyse, blandede løvskove sammen med bøg, eg, el og ask. Oftere findes lindetræer dog plantet som parktræ eller langs alléer. Når lindetræet vokser alene antager kronen undertiden form som et hjerte.

  • Løvskov, by, hegn.
  • Sæson

    Lindetræet springer ud først i maj og blomstrer i juni eller juli med velduftende, lysegule eller flødehvide blomster.

  • Blade: Maj, juni.
    Blomst: Juni, juli.
  • Beskrivelse

    Linden er et stort, flot træ - op til 30 meter højt - med glat, rødligt brun bark, der med alderen bliver mørkere og mere furet. Oftest er stammen ret kort og deler sig hurtigt i flere store grene. De glinsende lysegrønne blade er hjerteformede, savtakkede i kanten og ender i en lille spids. I sommermånederne kan bladene være helt sovset ind i noget klæbrigt stads, der stammer fra saftsugende bladlus, som er ret vilde med lindetræet. Blomsterne vokser i kvaster på lange stilke, der stikker ud af et aflangt blad. Bladet fungerer som vinge og sikrer spredning af de nødder, der kommer frem, når blomsterne er væk.

  • Sankning

    Ofte skyder lindetræerne langt nede på stammen, hvor du kan høste både bær og blade, før træerne bliver beskåret.

Risiko for forveksling

Ingen risiko for forveksling.