Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her

Mælkebøtte

I Danmark er mælkebøtter ukrudt. Sidst på sommeren kan det være hyggeligt at puste til dem og se de fjerede frø flyve væk, men er det virkelig mad? Det synes man i sydeuropa, hvor man ligefrem dyrker mælkebøtter og spiser dem med stor appetit.

  • Mælkebøtter kan dukke op stort set overalt, hvor der er jord, lys og luft. Blomsterne er gule, blomsterknopperne grønne, stilken er lang og hul og afgiver en klistret, mælkeagtig væske, når du trykker på den. De lange, takkede blade sidder tæt på jorden. Faktisk kalder man også mælkebøtte for “løvetand”, fordi de takkede blade kan minde om tandsættet på en løve. Pluk blade i foråret, mens de stadig er små og lysegrønne. Knopperne skal helst være runde, hårde og spændte, blomsterne friske og velduftende.

  • Strandeng, løvskov, nåleskov, by, hegn, grøftekant, græsland.
    Blomsterknopper: Marts, april, maj. Blade og blomster: April, maj, juni.
    Sådan genkender du mælkebøtte
    • 1. De takkede blade nede ved jorden.
      2. De gule blomster.
      3. Den hule stilk, der afgiver en klistret, mælkeagtig væske, når man trykker på den.

Risiko for forveksling

Mælkebøtte kan ikke rigtig forveksles med andre planter (hvis ellers du holder øje med dens kendetegn).

KOMMER SNART