Hybenrose

Hyben er invasiv, hvilket betyder, at den egentlig ikke hører hjemme i den danske natur, men den har fundet sig godt til rette alligevel. Den spreder sig rigtig meget, men både frugter og blomsterblade kan heldigvis spises.

  • Hyben finder du på sandet og lidt fattig jord - meget ofte ved kysten og i skovbryn. Den skal have masser af lys, men ellers er hybenbusken ret ligeglad med hvad, der foregår omkring den. Den bliver op til halvanden meter høj og er bevæbnet med rynkede, mørkegrønne blade og korte, brune torne. Om sommeren blomstrer den med gullige, pink eller rosa blade, der let kan plukkes (men sørg for ikke at skade frugten, der sidder inde i midten af blomsten). Når blomsterne forsvinder, sidder de fem til ti cm store bærlignende hybenfrugter tilbage på busken. Frugterne kan være runde eller aflange, som regel røde eller orange, men nogle slags hyben kan blive helt kastanjefarvede eller brunsorte.

  • Strandeng, strand, by.
    Blomsterblade: Juni, juli. Frugter: Juli, august, september, oktober.
    Sådan genkender du hyben
    • 1. De rynkede, mørkegrønne blade.
      2. De korte, brune torne.
      3. De (som regel) rosa eller pink blade og røde eller orange frugter.

Risiko for forveksling

Hyben kan ikke rigtig forveksles med andre planter (hvis ellers du holder øje med dens kendetegn).