Skvalderkål

Skvalderkål blev oprindeligt hentet til Danmark af munke, der syntes, at den var en herlig krydderplante. Siden har den spredt sig gevaldigt og er blevet til haveejernes fjende nummer ét.

  • Sankested

    Skvalderkål gror i let skyggefulde områder på fugtig jord, hvor den kan få fat i underlaget. Den kan stå alle steder, hvor der er næring i jorden ved beboelse, i parker, løvskove, grøftekanter og hegn. Haveejere ved, at hvis først skvalderkål har fået fodfæste, forsvinder den ikke så let igen.

  • Strandeng, vandløb, sø, løvskov, nåleskov, by, hegn, grøftekant, græsland.
  • Sæson

    Du kan plukke skvalderkål fra sidst i marts til maj, men hvis du slår den ned, og giver den lov til at skyde igen, kan du plukke helt frem til november.

  • Skud, blad, blomst og frø: Marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november.
  • Beskrivelse

    Skvalderkål bliver 40 til 50 cm høj og har spidse, savtakkede blade, der sidder tæt sammen som på en kløver. Når den sætter blomster, skyder den en meter op og laver hvide små blomster i skærme eller halvkugler. Planterne vokser tæt sammen - ofte står de så tæt, at de kvæler al anden bevoksning.

  • Sankning

    Skvalderkål skal helst plukkes lige inden bladene folder sig ud, mens planten stadig er spæd og lysegrøn. Der kan man bruge hele planten. Bladene smager bedst, når de stadig er glatte og glinsende i overfladen. Når først bladene har foldet sig ud, og de har fået en mat og mørkegrøn farve, bliver de grove og papagtige i konsistensen. De store, mørkegrønne blade kan godt spises, men de skal hakkes eller pureres godt for at undgå en papagtig mundfølelse i den færdige ret.

Risiko for forveksling

Ingen risiko for forveksling.