Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her

Syre, almindelig

I Danmark vokser der hverken lime eller citroner, så hvad gjorde man mon i gamle dage, hvis man var på udkig efter en syrlig smag til sin madlavning? Svaret er simpelt: Man gik ud på engen og plukkede sin syre.

  • Engsyre kan blive næsten en meter høj og vokser på steder, hvor den får godt med sol. Kig efter den på skrænter og langs veje og stier, hvor jorden er tør og lidt støvet. Planten har en tynd stængel, der deler sig flere gange og ender i krogede toppe med små, rustrøde blomster, der sidder tæt langs stænglen. Bladene ligner pilespidser med små modhager. Helt nede ved jorden, hvor stænglen skyder frem, sidder en lille buket ægformede blade. Hele planten kan spises, men bladene er klart de lækreste. Du kan plukke engsyre fra marts til oktober, men den smager bedst før og efter blomstring.

  • By, hegn, grøftekant, græsland.
    Hele planten: Marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober.
    Sådan genkender du engsyre
    • 1. Voksestedet i tør jord.
      2. Den tynde, forgrenede stængel, der bliver næsten en meter høj.
      3. De pileformede blade og små, rustrøde blomster.

Risiko for forveksling

Engsyre kan ikke rigtig forveksles med andre planter (hvis ellers du holder øje med dens kendetegn).

KOMMER SNART