Bøgeskoven har slanke, grå stammer, der hæver sig højt op over skovbunden og lukker det meste lys ude med deres brede kroner. Du kan også finde kortere og tykkere bøgetræer hist og her i haver og parker - eller bøg dyrket som hæk, hvor det er lettere at nå bladene. Bøgens knopper er lange og spidse. De nyudsprungne blade er ovale, lysegrønne og saftige, men bliver senere læderagtigt skinnende med bølget kant, mørkegrønne i farven og med lysegrøn underside. Bladene skal helst høstes lige, når de er sprunget ud. Nødderne (bog) er små, trekantede og ligger i en brun kapsel med pigge på siden. Bog bliver hurtigt angrebet af skimmel, hvis de ligger på jorden, så det er bedst at plukke dem lige fra træet.

I munden (og næsen)

Nyudsprungne bøgeblade dufter friskt af skov. Smagen er syrlig, og selvom bladene er saftige, kan de godt give en tør fornemmelse i munden. Med tiden udvikler de en ubehagelig garvesyre og en voksagtig konsistens. Bog lugter af skovbund, føles melet i munden og smager bittert-surt af marcipan. De indeholder blåsyre, som kan være giftigt, så du skal ikke spise dig mæt i dem.

Det kan til være bøvlet at få bog ud af skallen, men det bliver lettere, hvis du giver dem en tur i ovnen først. Efter opvarmning kan du liste nødderne ud af skallen med en urtekniv. De friske blade kan du bruge ligesom almindelige salatblade i en forårssalat eller en sandwich, men husk, at de har en syrlig smag, så du skal balancere syren med for eksempel honning i en dressing. Bog kan du hakke og drysse på kager eller suppe. Eller riste på panden med salt eller sukker til en lille, knasende snack.