Hassel kan godt lide fed og næringsrig jord og direkte sollys. Den slår gerne rod under gamle egetræer, hvor lyset slipper gennem blad-dækket. Normalt er hassel en høj busk med mange gråbrune stammer, der stritter op i vejret ved siden af hinanden, men den kan også udvikle sig til et rigtigt træ. Bladene er runde eller hjerteformede med tydelige årer, savtakkede kanter og små hår på undersiden. Blomsterne er rødgule. De brune nødder sidder to eller tre sammen i klaser og er omkring halvanden cm i diameter. Hver nød sidder i en såkaldt “hase” - et lille lysegrønt hylster. Det er bedst at plukke nødderne direkte fra træet, da de hurtigt bliver ormebefængte, når først de har ramt jorden.

I munden (og næsen)

De umodne hasselnødder er saftigt syrlige med et element af rå kartoffel i smagen. De napper lidt i kinden. Modne nødder er fede og kraftige i smagen. Hasselnødden har desuden en del bitterstoffer i den brune hinde, der omkranser nødden. Generelt er de vilde hasselnødder mindre og mere kraftige i smagen end kultiverede havesorter. Hasselnød kan godt få munden til at løbe lidt i vand og lugter mildt af lysegrønne skud fra løvtræer.

Fjern haserne og knæk nødderne med en nøddeknækker. Under skallen sidder den runde, hvide nød i en brun hinde. Fjern hinden ved at riste nødderne på en pande eller varme dem i ovnen og bagefter rulle dem i et viskestykke. Hasselnød er hovedingrediensen i nøddesmør (sammen med mørk chokolade og honning) og fungerer også godt med artiskok, hvor de er med til at understrege artiskokkens egen nøddesmag. De knapt modne nødder er også gode til skaldyr. Modne nødder serveres til ost og indgår i julens konfektproduktion.