Gå til VILDMAD.dk her

Havtorn

Et eneste bær fra havtorn indeholder mere c-vitamin end en hel appelsin, men det er slet ikke den bedste grund til at tage det med i køkkenet. Havtorn er nemlig fuld af smag, let at finde og giver et friskt blæs af nordisk syre til dine retter.

  • Havtorn er et modbydeligt stikkende buskads, der mest vokser i klitter ved vindomsuste kyster. Havtorn kan krybe langs jorden som et busk-lignende krat på to til tre meters højde eller rejse sig træ-agtigt op til fem eller seks meter. Bladene er smalle og sølvglinsende, og i efteråret står busken med gule, klart orange eller mørk-orange bær, der sidder så tæt, at de næsten ligner orange majskolber. Når bærrene bliver mere gule sidst på sæsonen, er det tegn på, at de nærmer sig det overmodne. Den bedste måde at plukke havtorn er at klippe en gren af og lægge den i fryseren, så du kan plukke bærrene fra den frosne gren, uden at de smatter helt ud. Men husk - før du klipper - at bede ejeren af busken om tilladelse.

  • Strandeng, by, hegn.
    Bær: August, september, oktober.
    Sådan genkender du havtorn
    • 1. De gule eller orange bær i tætte klaser.
      2. De smalle, sølvglinsende blade.
      3. De mange og meget ubehagelige torne.

Risiko for forveksling

Havtorn kan forveksles med ildtorn, der har røde, meget bitre bær. Havtornens blade er dog aflange med fine hår på undersiden, ildtornens glatte og bredere. Ildtorn er egentlig ikke giftig, men er bare ikke egnet som mad for andre end fugle.

KOMMER SNART