Gå til VILDMAD.dk her

Hyld

Kærlighedsgudinden Freja boede ifølge den nordiske mytologi i en hyld, og hvis man i gamle dage fældede en hyld uden at plante en ny, ville man blive ramt af ulykke! Heldigvis kan man godt plukke hyldens blomster og bær, uden at himlen falder ned.

  • Hylden er en busk eller et lille træ, der kan blive op til syv meter højt. Midt på sommeren, lige omkring Sankt Hans, blomstrer den med små, flødehvide blomster, der sidder tæt samlet i store skærme. Barken er gråbrun og ofte dækket med et grønligt algelag. Inde i midten af grenene løber en hvid kerne. Hver af de små blomster bliver til et lille hyldebær med en dyb lilla farve og et skinnende ydre. Bladene er mørkegrønne med lysere underside og sidder to og to overfor hinanden med et enkelt blad for enden af stilken. Du høster blomsterskærme midt på sommeren; bærrene er modne i efteråret. Klip dem forsigtigt af med en saks.

  • Strandeng, løvskov, nåleskov, by, hegn.
    Blomster: Juni. Modne bær: September, oktober.
    Sådan genkender du hyld
    • 1. De hvide blomster eller mørkerøde bær i store, runde klaser (skærme).
      2. Den hvide kerne inde i grenene (på ældre grene forsvinder den og efterlader et hulrum).
      3. Blomsternes søde lugt af sommer.

Risiko for forveksling

Der findes et par giftige hyldesorter, som du skal holde øje med. Druehyld har ikke så mørke bær som den spiselige hyld, og dens blomster-/bærklaser er mere ægformede end runde. Desuden har den ikke den tydelige hvide kerne inde i grenene. En anden giftig hyld, sommerhyld, ligner også almindelig hyld, men har blegrøde blomster, smalle blade og en lidt bitter lugt af marcipan. Sommerhyld bliver sjældent mere end et par meter høj.

KOMMER SNART