Mjødurt finder du typisk i nærheden af vand - det kan være langs vandløb, i grøftekanter eller tæt ved en sø. Der skal være lidt fugtigt og lækkert. Hvis forholdene er i orden, står mjødurt til gengæld ofte i stort antal. Mjødurt bliver op til en meter høj og er let at kende på sine hvide blomster, der tiltrækker sværmende insekter i stor stil. Bladene er rødlige først på året, siden grønne. De er ovale og savtakkede, glatte på oversiden, men matte og hårede underneden. Den rødlige stængel forgrener sig i flere toppe med små, hvide blomster i store klaser. Som sanker er du interesseret i de helt unge, fine blade og blomsterne, som du kan klippe af i klaser med en saks. Mjødurt har en kraftig smag, så du behøver ikke at tage så meget ad gangen.

I munden (og næsen)

Bladene fra mjødurt har en krydret smag og en tydelig duft af spearmint med en smule kanel. De er lidt seje at tygge - selvom du tager de unge og friske blade. Blomsterne har en parfumeret sødme, der går over i mild marcipan med en smag af honning og mandler. De er delikate og bløde, og når du tygger på dem, kan du godt opleve, at munden kommer til at føles lidt tør.

Når du kommer hjem med blomsterklaserne, skal du lægge dem på et fugtigt viskestykke ved et åbent vindue i en times tid, så smådyr kan undslippe. Blomsterne skal ikke opvarmes, men bruges rå i dessertkøkkenet, hvor den lækre honningsmag er ren magi - for eksempel drysset på en flødedessert eller parret med sommerens jordbær og stikkelsbær. Både blade og blomster kan tørres og bruges som te med smag af nødder og kanel.