Sankthans-urt er en saftig, kødfuld plante, der bliver et sted mellem 30 og 80 cm høj. Dens tykke blade gør, at den kan holde på væske i fuld sol og udtørret jord. Derfor finder du den ofte i den tørre udkant af marker, på strandenge og andre steder, hvor solens stråler udtørrer de fleste andre planter. Sankthans-urt er mat-grøn i farven og bladene er runde eller dråbeformede med en antydning af bløde takker i kanten. De kan enten sidde enkeltvist op ad stænglen (på høje planter) eller i mange små, runde buketter. De små blomster sidder i store broccoli-lignende blomsterhoveder, der kan variere i farven fra hvid til lilla. Prøv at plukke bladene uden at skade resten af planten. Blomsterne klipper du af med en saks.

I munden (og næsen)

Sankthans-urt har et sprødt og saftigt bid, der kan minde om et nyplukket æble - det gælder især de yngre blade. Den smager mildt og syrligt af agurk og asparges, og hvis den er plukket ved stranden, sætter den salte havsmag sig også i urten. Når du opvarmer sankthans-urt, dukker en røget smag af artiskok frem. Ældre planter kan udvikle bitterhed i smagen. Der er ikke nogen særlig duft.

De friske, unge blade skal helst spises rå, for eksempel som ingrediens i en salat, hvor den agurkede smag får lov til at træde frem. De ældre blade kan godt være lidt sejere i konsistensen, så de har godt af en hurtig tur på panden eller i gryden - men ikke mere end et minuts tid, da urtens særlige bid ellers forsvinder. Du kan også tilsætte bladene i en varm ret i de sidste minutter inden servering, så artiskoksmagen fra sankthans-urten blander sig i retten. Blomsterne er bedst rå, men de kan tåle meget kort eller mild tilberedning.