Brombær
Masser af sår og rifter på arme og hænder er ofte prisen for at få stillet sin brombærsult. Men det kan virkelig være svært at lade de store, mørke bær hænge i fred. Forberedelse er nøglen til en god brombærjagt - og ikke mindst tøj, der dækker.
- 1. De lange, tornede grene (ranker), der vokser til sammenfiltrede krat.
2. De lyse og rosa blomster.
3. De sorte bær, der består af en masse små, sammenhængende frugter.
Bær: Juli, august, september, oktober.
Strandeng, løvskov, nåleskov, by, hegn, grøftekant, græsland.
Bær: Juli, august, september, oktober.
Sådan genkender du brombær
Risiko for forveksling
Du kan godt tage fejl af brombær og korbær - de ligner hinanden meget i både form og farve, men korbær er mindre og ikke så kraftige i smagen som brombær. De umodne (røde) brombær kan også godt på afstand ligne hindbær, men brombær er helt hårde, når de stadig er røde og umodne. Både korbær og hindbær kan sagtens spises. Der findes også blandinger af brombær og hindbær - for eksempel boysenbær, som ligner store brombær (bare uden den dybe smag).