Normalt er en strand let at kende, fordi den består af sand, sten og nogle gange opskyllet tang. En strandeng er også en slags strand, men den ligger bedre beskyttet mod vind og vejr end almindelige strande, og derfor kan der vokse en masse forskellige planter. I stedet for sand vokser et grønt og gult tæppe af græs og urter helt ned til vandkanten. Urterne på strandengen er både salte og bitre, fordi de vokser i det salte miljø ved havet. Det er bedst at sanke på strandengen i foråret og om sommeren. Mange steder går der køer eller får og græsser på strandengen, så du skal være grundig, når du skyller de planter, du har samlet - især hvis de har vokset i nærheden af kokasser eller hestepærer.

Når der er højvande, bliver en del af strandengen oversvømmet af det salte hav. Det er især de planter, der vokser tæt på vandet, som får en stor dosis saltvand, og det betyder rigtig meget for hvilke planter, der kan overleve hvor. De fleste planter kan nemlig ikke tåle salt, men det gælder ikke dem, du finder på strandengen. Nogle kan tåle meget salt, andre kan kun tåle en smule. Start derfor med at kigge ud over strandengen og forestil dig, at den er delt op i fire zoner fra vandkanten op ad stranden. I hver zone vokser forskellige planter alt efter hvor meget salt de kan tåle.

Zone 1: Vandet og vandkanten

Den første zone er flad og ligger helt ude omkring vandkanten. Kun de allermest hårdføre planter kan vokse her, hvor de nærmest står med rødderne i saltvandet. Ved lavvande ser du sandbanker og små grønne øer med saftige og smagfulde planter som salturt, strand trehage og strandasters.

Zone 2: Det oversvømmede område

Den næste zone ligger lidt højere i landskabet, men ikke så højt, at planterne er i sikkerhed for højvande. Der gror sjældent noget over knæhøjde, men du finder tit små tuer af lægekokleare og strandvejbred, der har det fint med de salte oversvømmelser.

Zone 3: Området med skiftende vandstand

Den næste zone ligger endnu højere i landskabet og består af græs og grønne urter i brede, knæhøje bælter. Det er ret sjældent, at højvandet når helt herop, men det sker - og havet bringer løs tang med sig, der lægger sig i store eller små dynger. Det er planter som strandsennep, strandmælde og strandkarse rigtig glade for - den rådnende tang giver nemlig næring til jorden, som planterne lever af.

Zone 4: Det salte græsland

Den sidste zone ligger højest i landskabet og flyder faktisk sammen med resten af landskabet bag strandengen. Her kommer havet ikke op, men vinden bærer saltet fra havets skumsprøjt ind over land og gør, at der alligevel er en del salt i jorden. Her vokser højt græs og urter som vild timian, skovløg og gråbynke sammen med strandplanter som hybenrose, havtorn og strandkvan.

Vejret er altid ret barskt ude ved kysten - også på strandengen. Vind og vand betyder, at strandengen sagtens kan ændre udseende fra år til år, især hvis der også går græssende dyr. De planter, du har fundet masser af det ene år, kan derfor være forsvundet det næste, men så er der sikkert andre, nye urter, du kan plukke.

Forår

I foråret dukker de første små urter op på strandengen. Hvis det er et mildt forår, kan du allerede gå på urtejagt i begyndelsen af april - især i de tre zoner, der ligger tættest på havet. I den fjerde zone, det salte græsland, er der ikke så mange urter, men du kan være heldig at finde vårmusseron.

Sommer

I løbet af sommeren eksploderer strandengen. I de to zoner tættest på havet finder du saftige og smagfulde urter som salturt og strandsennep. I den tredje zone (den med skiftende vandstand) kan du plukke store mængder strandmælde og strandbede, og helt oppe i zone fire er brændenælde og røllike klar til at blive sanket. Sidst i juni blomstrer mange af de urter, der vokser tæt på havet, og de sætter frø. Det gør dem meget kraftige i smagen, men de bliver lækre igen i løbet af august, når de har smidt frøene igen.

Sensommer, efterår og vinter

Sidst på sommeren kan du plukke urter som strandsennep, strandmalurt og hyben. Men nogle af de planter, der har stået i fuld sol hele sommeren, er blevet for bitre og seje til, at man kan spise dem. Andre er stadig lækre, så du er nødt til at smage dig frem. I det salte græsland kan du finde brombær, korbær og havtorn. Hen over vinteren kan du plukke bladene fra lægekokleare, som holder hele året.