Løgkarse er en taknemmelig, lille urt. Den klarer sig fint i både sol og skygge og glæder sine omgivelser med en herlig duft af løg. Løgkarse kan dække ret store områder og bliver to år gammel, inden den visner. I sit første leveår er den en lille, matgrøn buket af hjerteformede blade med grove takker og tydelige årer i overfladen. Året efter skyder løgkarsen godt i vejret (helt op til en meter!) og sætter små, hvide blomster. Samtidig bliver bladene mere spidse og kommer til at ligne brændenælder. Det bedste på planten er de fine blade fra den unge løgkarse. Når først de hvide blomster er kommet frem, bliver bladene lidt for grove og seje, men du kan stadig tage de hvide blomster og små frø med i køkkenet. Det kan tage lidt tid at samle frøene, men de er indsatsen værd.

I munden (og næsen)

Lige når du tygger, er løgkarse ret bitter i smagen, men efterhånden bliver den mere som sennep. Når smagen har sat sig, og hele munden og næsen er kommet i gang med at sanse, får du en smag af karse blandet med hvidløg og løg. I de helt nye blade har smagen af løg endda en lækker sødlig nuance. Bladene føles bløde og lækre, stænglen mere sprød.

Løgkarsens bitre smag bliver kraftigere ved opvarmning, så brug helst alle plantedelene rå. Bladene kan give både sødme og bitterhed til maden - den sødlige løgsmag er en gave til din sandwich, i en dressing eller pesto. Du kan drysse hakkede blade af løgkarse på en fiskeret eller på fede, kraftige retter, hvor løgkarsen kan skabe balance. De fine, små blomster pynter på en salat, og stænglerne kan også ryge i salatskålen, hvor de giver en sprød senneps-oplevelse. Frøene drysses på færdige retter eller bruges til at lave sennep.