Står du i et fladt eller lidt bakket område med små planter, vildtvoksende græs, spredte buske og måske nogle frugttræer? Så er du i græslandet. Nye planter dukker op for hvert skridt, du tager. Her er godt med sol, og du kan finde rigtig mange spiselige urter, græsser og blomster.

Når du leder efter spiselige planter på græsland, er det vigtigt, at du kan kende forskel på næringsrig og næringsfattig jord. De to typer jord byder nemlig på helt forskellige planter. Sjovt nok finder du flest forskellige spiselige urter på næringsfattig jord, mens der mest vokser ukrudtsplanter, hvis jorden er rig på næring.

Det næringsrige græsland

Nogle områder med græsland har tidligere været brugt til landbrug eller ligger lige ved siden af marker, hvor der bliver spredt gødning for at få planterne til at vokse hurtigt. Gødningen fungerer som energidrik til planterne, og især ukrudtsplanter som nælde, mælkebøtte og gråbynke er gode til lynhurtigt at suge næringen til sig og udkonkurrere andre planter. Så hvis du ser mange ens ukrudtsplanter, er du på næringsrigt græsland, hvor du ud over spiseligt ukrudt kan finde både brombærkrat og peberrod.

Det næringsfattige græsland

Græsland på bakkede eller stenede områder, hvor maskiner ikke kan komme til, har ikke været brugt til landbrug. Derfor indeholder jorden mindre næring. Det betyder, at mange forskellige urter, græsser og blomster vokser side om side uden at blive udkonkurreret af nogle få slags grådigt ukrudt. Du finder spiselige urter som vild timian, kornblomst og engsyre, men udvalget kan ændre sig fra meter til meter. På det næringsfattige græsland finder du masser af sommerfugle, insekter og småfugle.

Landskabets udformning

Læg godt mærke til hvordan landskabet er udformet, når du leder efter spiselige urter på græslandet. Hver plante søger nemlig derhen, hvor den finder de bedste betingelser for at vokse - og forskellige planter skal bruge forskellige forhold. Er jorden tør og sandet eller fugtig og mørk? Ser du et træ, der kaster skygge? Løber en å gennem landskabet? Er landskabet helt fladt eller mere bakket? På sydvendte bakkeskråninger er der eksempelvis sol det meste af dagen, så her finder du de planter, der elsker varme og sol. På nordsiden er der mindre sol, så her vokser de planter, der bedre kan lide fugtige og kølige omgivelser. Når du sanker på græslandet, skal du derfor kigge på landskabet og tænke over hvilke planter, der vil kunne vokse hvor.

Græslandet ændrer sig meget fra årstid til årstid. Allerede i foråret er der masser af små urter, og der kommer endnu flere i løbet af sommeren, hvor du også kan plukke spiselige blomster. Sidst på sommeren begynder mange af de grønne urter at blive for bitre til at plukke, men nogle er stadig lækre og smagfulde.

Forår

Allerede fra begyndelsen af april byder det næringsrige græsland på masser af små, spiselige urter. I maj kan du plukke store portioner hyrdetaske og rødkløver, og nogle steder finder du også løgkarse og japansk pileurt. På det næringsfattige græsland dukker engsyre, katost og røllike op - og på mere fugtige steder vokser mjødurt, skovløg og sæsonens første vårmusseron.

Sommer

Om sommeren kan du plukke spiselige blomster som cikorie, kornblomst og mjødurt på det næringsfattige græsland. Er jorden tør, finder du også hedelyng, vild timian og gul snerre. På det næringsrige græsland kan du plukke peberrod, døvnælde og spansk kørvel, men om sommeren skal du kun plukke de helt nye og friske skud fra ukrudtet.

Sensommer, efterår og vinter

Nogle få urter som korsknap og rødknæ er stadig lækre og smagfulde i sensommeren, men mange er blevet for bitre. Brombærkrat på det næringsrige græsland er fyldt med modne bær, og gråbynke er for alvor begyndt at smage af noget. I efteråret visner de fleste urter, men i udkanten af græslandet kan du stadig finde bugnende frugttræer. Om vinteren kan du på græslandet plukke enebær, fuglegræs, løgkarse og roset springklap.