Du kan finde masser af spiselige urter, blomster og bær langs grøftekanter ved veje og små stier. Men du skal ikke plukke fra grøftekanter langs meget trafikerede veje, for bilerne hvirvler asfaltstøv op i luften, der lægger sig som en usund film over planterne.

Formålet med en grøftekant er at lede regnvand væk fra veje, stier og marker. Derfor er de fleste grøftekanter normalt udtørrede, men når det har regnet, svulmer de op og bliver fyldt med vand. Du får lettere ved at finde de planter, du leder efter, hvis du ved lidt om hvordan en grøftekant er bygget op, og hvis du lægger mærke til, hvilken slags landskab, der ligger rundt om grøftekanten.

Grøftekantens udformning

Langs vejen kan du se et smalt, tørt bælte med grus. Det er kun de allermest sejlivede planter, der kan vokse her. Men hvor gruset stopper, bliver jorden mere fugtig og næringsrig. Her - omkring grøftens top - vokser græsser og urter som spansk kørvel, sankthans-urt og skovløg, der skal bruge god jord og rigeligt vand. Ned langs grøftens sider vokser japansk pileurt og vandmynte, og på bunden af grøfter med meget vand kan du plukke dunhammer. På den anden side af grøften starter hegn, marker og skovbryn.

Marker eller natur

Plantelivet i en grøftekant afhænger meget af hvilken slags landskab, den grænser op til. Hvis der ligger en mark lige i nærheden, får grøften masser af næring fra landmandens gødning. Det betyder, at grådige planter som vild pastinak og mælkebøtte kan udkonkurrere de fleste andre. Men hvis grøftekanten grænser op til naturområder eller andre landskaber, hvor der ikke gødes, kan du finde mange forskellige urter og blomster, der lever side om side.

Du kan finde spiselige planter i grøftekanten året rundt, men den bedste tid er foråret og først på sommeren.

Forår

I det tidlige forår dukker de første små urter op i grøftekanten. I det fugtige område med græs og urter vokser engsyre og skvalderkål, og hvis græsset er klippet kort, kan du også plukke violer. I løbet af april dukker de saftige toppe af japansk pileurt frem, og hen mod maj er alle urterne rigtig kommet i gang. Hele grøftekanten bugner med gode sager, men i næringsrige grøftekanter indtager brændenælden inden længe store områder og tager livet af mange af de andre planter. Pluk nælder til du skammer dig.

Sommer

Spansk kørvel og vandmynte kan du plukke hele sommeren, men allerede omkring juni er mange af grøftekantens andre urter blevet for grove og bitre i smagen. I den tørre vejkant vokser vild timian, og i det næringsrige område med græs begynder spiselige blomster som vellugtende kamille, gul snerre og cikorie at blomstre. På steder med lavt græs, hvor solen kan komme til, finder du også skovjordbær. Mange steder klipper eller slår man grøftekanter med en græsslåmaskine, hvis der vokser brændenælder og skvalderkål, og det får planterne til at lave små, nye skud, som du kan plukke til et godt stykke ind i efteråret.

Sensommer, efterår og vinter

Sidst på sommeren og i efteråret kan du plukke brombær i grøftekanter med meget buskads - og lidt senere kommer der også korbær. Udvalget af spiselige planter bliver dog ret lille, når først efteråret er begyndt. I de kølige måneder er der ikke meget andet at hente i grøftekanten end løgkarse og fuglegræs, som vokser hele året, og roset springklap, der kan plukkes fra november til det følgende forår.