Løvskoven med eg, bøg, elm, ask og andre træer, der bærer blade. I skovbunden ligger formuldede og visne blade, og her dufter fugtigt og friskt af muld.
Løvskoven består af træer, der taber bladene om vinteren. Men om sommeren lukker trækronerne meget af sollyset ude, så der ikke kan vokse ret meget i skovbunden. Derfor finder du sjældent ret meget spiseligt i løvskoven om sommeren, men i foråret kan du finde vilde urter som ramsløg og skovmærke, sidst på sommeren er der bær og spiselige blomster og i efteråret kan du få svampe, frugter og nødder med hjem.
Når du leder efter spiselige planter i løvskoven, er det vigtigt, at du kan kende forskel på to typer jordbund, der findes under træerne, nemlig morbund og jordbund. Ud over det skal du være opmærksom på, hvor solen slipper gennem bladene, og lægge mærke til hvor fugtig jorden er. De ting er nemlig helt afgørende for, hvilke planter, der vokser - og hvor.
Jordbund
Når du vil finde ud af, om skoven har morbund eller muldbund, skal du kigge på skovbunden og bladene på jorden. Prøv at tage en god portion af skovbunden op i hænderne og se på den.
Er skovbunden blød og dækket af et tykt lag blade, som er ved at gå i opløsning og nederst bliver til sort muld med masser af regnorme? Så står du på muldbund. Jorden er fed og næringsrig og føles blød og svampet at gå på. Regnormene tager sig af at nedbryde de visne blade til muld, og her er en klassisk duft af skovbund. I skove med muldbund finder du planter som ramsløg, skovløg, brændenælder, skovjordbær, hindbær og hasselnødder.
Er skovbunden hård og dækket af visne blade, der mere smuldrer end formulder? Så står du på morbund. Jorden er sur og mange steder nøgen, hård og sandet. Den ser lys og en smule grålig ud. Der er ikke mange planter, og vinden hvirvler de tørre blade rundt. Morbund er for sur en jordtype til, at regnorme kan leve her, så det er svampene, der står for at nedbryde de visne blade. Svampe lever nemlig af at nedbryde døde og rådne træer og planter. I skove med morbund finder du ikke ret mange spiselige planter, men her vokser mange svampe som karl johan, kantarel, trompetsvamp og pigsvamp.
Sollys
Når du går gennem løvskoven, skal du lægge mærke til, hvordan lyset kan skifte. De fleste steder lukker trækronerne lyset ude, men langs stier, i lysninger og i skovens udkant kan solen slippe igennem, så der kan vokse planter i skovbunden. Løvskoven er på den måde inddelt i mere eller mindre solrige zoner, og der vokser meget forskellige planter afhængigt af hvor meget sollys, der slipper igennem trækronerne.
Fugtighed
Jordens fugtighed betyder meget for plantelivet i løvskoven. Nogle planter har brug for meget vand og vil helst vokse i nærheden af vandløb eller søer. Andre har det bedst med mere tør jord. Fugt er især vigtigt at tænke over, hvis du er på udkig efter svampe i løvskoven, for du kan godt regne med, at cirka en uge efter et godt skybrud popper der mange svampe frem.
Temperatur, lys og mængden af regn skifter fra årstid til årstid, og løvskovens planter tilpasser sig hurtigt til forholdene. Inden du går i skoven for at sanke, er det derfor smart at sætte sig ind i, hvad du kan forvente at finde på forskellige tidspunkter af året.
Forår
Før træerne springer ud, er der masser af lys i skovbunden. Det giver gode forhold for vilde urter og løg, forårets svampe og spiselige blomster som violer. I foråret kan du derfor sanke i hele løvskoven.
Sommer
Når trækronerne vokser til i løbet af sommeren, stjæler de det meste lys. Mange urter visner, og lyset er det vigtigste at holde øje med, når du sanker. I de skyggefulde dele af skoven finder du kun skovsyre og løgkarse. I lysningerne vokser vilde hindbær og skovmærke, og på helt åbne steder finder du skovjordbær. Om sommeren er det bedst at sanke langs skovstier, ved væltede træer og i overgangen mellem skov og åbent land, hvor solen kan nå ned til planterne på jorden.
Sensommer, efterår og vinter
I efteråret byder løvskoven på svampe, nødder og frugt. På steder, hvor der endnu er blade på træerne, kan du også finde brombær. Hindbær står i lysninger, hvor de har fået sol og varme hele sommeren. Når bladene falder, skal du indstille sigtekornet på svampe og tænke over hvornår og hvor meget regn, der er faldet for nylig. Mange svampe kan du finde frem til den første frost sætter ind. På døde træstammer og træstubbe kan du finde østershatte fra oktober, og i december dukker vintersvampen gul fløjlsfod frem. Den kan du finde helt frem til næste forår.