Den danske nåleskov er dyrket - mange steder for at forhindre sandflugt fra områder med sandet jord. Nåletræer kan nemlig klare at gro i sandet jord uden meget næring. De mange nåle i skovbunden skaber et helt særligt miljø. De indeholder nemlig syre, som gør det umuligt for regnorme at overleve og tage sig af at nedbryde det døde plantemateriale i skovbunden. Det betyder, at svampe tager sig af nedbrydningen - og derfor er nåleskoven et rigtig godt sted til en svampejagt. Du kan også finde bær og urter, der er tilpasset det sure, næringsfattige miljø.

Når du leder efter spiselige planter i nåleskoven, skal du være opmærksom på to ting: Hvor meget sollys, der trænger ned mellem træerne, og hvor fugtig jorden er. Hvis du kan planlægge din sanketur til en uge eller to efter et godt regnskyl, er der gode chancer for at finde masser af spiselige svampe - de kommer nemlig frem, når regnen er trængt godt ned i jorden.

Lysforhold

Det meste af nåleskoven ligger i skygge året rundt. Træerne taber ikke deres nåle om vinteren, men står bare og drysser lidt hele tiden, så der slipper meget lidt lys igennem til skovbunden - uanset årstid. Nogle svampe kan godt klare sig i den dunkle skov, men de fleste svampe og spiselige planter som skovsyre, løgkarse og hindbær gror bedst, hvis de får en smule lys. Derfor finder du dem langs stier og vandløb, i udkanten af skoven og især på steder, hvor der er fældet eller væltet træer. Når solens stråler pludselig får lov at falde på skovbund, der før lå hen i mørke, kan buske og urter nemlig lynhurtigt vokse frem.

Fugt i jorden

Vand eller fugt betyder rigtig meget for nåleskovens liv. Jordbunden i nåleskoven kan være tør eller mere fugtig - det afhænger af, om der er vandløb og grøfter i nærheden. Højt græs kan også være med til at holde på vandet, efter det har regnet. De fleste af nåleskovens urter, bærbuske og svampe vil helst have fugtige omgivelser, så find de steder, hvor der ikke er for tørt - især hvis du leder efter svampe.

Det er bedst at sanke i nåleskoven sidst på sommeren og i efteråret, men hvis sommeren har været meget tør eller meget våd, er der tit ikke så meget at finde. Hvis der efter et godt regnvejr kommer varme solskinsdage, er det til gengæld svampetid i skoven. Svampene kan dukke op fra den ene dag til den anden, men de forsvinder lige så hurtigt, hvis varmen fortsætter og skoven bliver for tør. På den måde er det vejret, der bestemmer, om en tur i nåleskoven giver et festmåltid eller en tom kurv.

Forår

Forårets første urter i nåleskoven er døvnælde og skovløg - dem finder du på steder, hvor lyset rammer skovbunden. Hvis jorden er lidt fugtig, kan du også finde skovsyre. Inde i skoven kan du plukke skud og nåle fra skovfyr, og i lysninger kan du være heldig at finde rønneblade, der endnu ikke har foldet sig ud. Fra maj dukker svampen velsmagende mælkehat op på lyse steder i nærheden af skovfyr.

Sommer

Først på sommeren kan du stadig finde vilde urter og de sidste af forårets svampe. Men det bliver faktisk først sjovt at sanke i nåleskoven igen sidst på sommeren, når bærsæsonen starter, og du kan finde hindbær og brombær. Sidst i juni kommer der også nye svampe i nåleskoven: Brun birke-rørhat vokser i nærheden af birketræer, og på lyse pletter kan du finde årets første kantareller.

Sensommer, efterår og vinter

I august og september er nåleskoven et virkelig godt sted at sanke. Du kan plukke korbær og vilde æbler i skovens lysninger, men det er især svampene, du skal lede efter. Mens det stadig er varmt i vejret, og når der har været regn nok, begynder karljohan-svampe at dukke op langs stier og veje. Fra september finder du også spiselige svampe med navne som almindelig pighat, hummerskørhat, brunstokket rørhat og mange andre svampe - både inde i selve skoven, i lysninger, langs stier og i skovbryn. Sæsonen for svampe varer frem til oktober, og når den første frost kommer, er det helt slut med svampe.