En sø kan være et lille, mudret vandhul eller en storslået, gråblå oplevelse - og de fleste er et sted derimellem. Nogle søer har stille, klart vand, som trænger op fra undergrunden. Andre får deres vand fra åer og vandløb, og er mørkere og mere levende. Det er nok sjovest at svømme i den klare sø, men den mørke sø med vand i bevægelse er bedst, hvis du leder efter spiselige planter.

Når du leder efter spiselige planter ved søen, er det vigtigt, at du kan kende forskel på det man kalder næringsrige og næringsfattige søer. Næringsrige søer får tilført næring fra marker og andre dyrkede områder og har - modsat de næringsfattige søer - masser af spiselige planter at byde på. Du kan kende forskel på de to slags søer ved at se på hvor klart vandet er, og hvad der vokser i og omkring søerne.

Den næringsrige sø

Landskabet omkring den næringsrige sø består af marker og frodig natur, som er forbundet med søen gennem åer, vandløb og dræn. Vandet er mørkt, og du kan se åkander og andre planter, der vokser ude på vandet. Hvis der er rigtig meget næring i vandet, kan det blive helt grumset af grønne alger. I vandkanten står mange steder rørskove med dunhammer og tagrør. Vandmynte og brøndkarse vokser helt nede langs bredden, og lidt længere oppe gror skvalderkål, japansk pileurt og mjødurt. Hold øje med om der i søbredden ligger rør, som fører spildevand fra marker i nærheden ned i søen - og lad være med at plukke i nærheden af udløbet.

Den næringsfattige sø

Næringsfattige søer får ikke vand fra åer og vandløb, så de er ret stillestående. Der er flest af dem i den vestligste del af landet på ensomme heder eller dybt inde i skovene. Vandmiljøet i næringsfattige søer er surt, og der vokser kun ganske få planter i og omkring vandet. Men vandet er klart og uden alger, så du kan mange steder se bunden.

Du får mest ud af at sanke ved næringsrige søer i foråret og om sommeren, hvor de små urter vokser frem. Enkelte planter kan du plukke året rundt, hvis vinteren er mild.

Forår

I marts kan du plukke årets første skvalderkål og mjødurt på søbredden, hvor jorden er fugtig. I april kan du også finde japansk pileurt, og helt nede ved vandet dukker vandmynte op. I april begynder også sæsonen for dunhammer, som du kan plukke frem til først på sommeren. I maj kommer brøndkarse, der lægger sig som et grønt tæppe langs vandkanten.

Sommer

I juni er det ved at være slut med dunhammer, og de klassiske ukrudtsplanter begynder at indtage søbredden - især skvalderkål og japansk pileurt indtager store områder. Urten mjødurt kan også findes langs vandet, hvor den står med et hav af hvide, duftende blomster Hvis det er meget varmt bliver næringsrige søer om sommeren helt fyldt med grønne alger, og så skal du ikke plukke de planter, der vokser nede i vandet.

Sensommer, efterår og vinter

Sidst på sommeren og et stykke hen på efteråret kan du stadig plukke løs langs søbredden. Men planter, der har fået meget sollys hen over sommeren, kan have udviklet en kraftig bitter smag, så du må smage dig frem og finde de urter, der stadig er værd at spise. I oktober er det slut med vandmynte og mjødurt, og når det bliver frostvejr dør også brøndkarse. Hvis vinteren er mild, kan brøndkarse dog godt overleve et godt stykke ind i de kolde måneder.