Et vandløb kan være en smal grøft, næsten dækket af planter, med lidt vand i bunden. Men et vandløb kan også være en lille, hurtigt flydende bæk eller endda en stor å med masser af vand, der bevæger sig roligt afsted. Naturlige vandløb bugter sig gennem landskabet og byder på masser af spiselige planter, men nogle vandløb er støbt i cement - her finder du ikke finder mange urter. Hvis du sanker ved grøfter eller markdræn, skal du holde øje med, hvor vandet kommer fra, så du ikke kommer til at sanke i forurenet vand.

Vandet bevæger sig gennem mange slags landskaber fra vandløbets kilde på vej mod havet. Søer, skove, marker og enge sætter hvert deres aftryk på de planter, du kan finde i og langs vandløbet, og der er tre ting, du skal holde øje med, når du sanker her: Hvor på vandløbets forløb, du befinder dig, hvor stærk strømmen er og hvor meget næring, der er i vandet.

Vandløbets opdeling

Vandløb kan inddeles i tre bidder: Den første ligger tættest på kilden, hvor vandet kommer op af jorden. Vandstrømmen er smal, næsten dækket af beplantning og vandet flyder hurtigt. Her kan du plukke urter som brøndkarse og japansk pileurt. Den næste del af vandløbet er bredere. Her har flere vandløb slået sig sammen, så der er mere vand, og du kan plukke dunhammer og mjødurt. Den sidste del af vandløbet er en bred å, der flyder roligt afsted i samme højde som landskabet. Her er normalt lyst og få træer, og der er færre vandplanter, men i mudderet ved bredden vokser vandmynte.

Strømmens styrke

Hold øje med hvor stærk strømmen i vandløbet er - og læg mærke til, at strømmens styrke hurtigt kan ændre sig. Naturlige knæk i vandløbet eller små samlinger af visne blade og kviste kan betyde, at den kraftige strøm sætter farten ned, så vandplanterne kan vokse. Det er nemlig sådan, at de fleste vandplanter har brug for ret stille vand for at kunne slå rod, så hvis strømmen er kraftig, skal du lede efter de spiselige planter inde på bredden.

Næringsindholdet i vandet

Næring i vandløb kommer fra marker i nærheden, der bliver gødet, og hvor gødningen skyller ned i vandløbet - for eksempel når det regner. Det er rigtig vigtigt for hvilke planter, du kan finde, om der er lidt eller meget næring i vandet. Meget næring betyder, at, ukrudtsplanter som brændenælde, skvalderkål og japansk pileurt får let spil langs bredden og kvæler andre planter. Hvis der ikke er så meget næring i vandet, kan du finde mange flere forskellige urter - både i og langs vandløbet.

Det er bedst at sanke langs vandløbet i foråret og om sommeren, hvor de små urter vokser frem. Der er dog nogle få planter, som du kan plukke året rundt, hvis vinteren er mild.

Forår

I marts kan du plukke de første skvalderkål og brændenælder langs bredden, hvor jorden er fugtig. I solen dukker mjødurt frem. Fra starten af april er der gode chancer for at finde japansk pileurt og den første vandmynte. Hvis der er godt med vand i vandløbet, kan du i april plukke dunhammer. I maj kommer brøndkarse frem i den del af vandløbet, der ligger tættest på kilden, og inden længe dækker den hele vandkanten med sit grønne tæppe.

Sommer

I juni begynder det spiselige ukrudt at indtage bredden. Hvis der er meget næring i vandet kan skvalderkål, brændenælder og japansk pileurt overtage store områder. Sommeren byder på mjødurt, der kan kendes på sit store, cremehvide blomsterflor, og det er ved at være sidste chance for at plukke dunhammer.

Sensommer, efterår og vinter

Sidst på sommeren og et stykke hen på efteråret kan du stadig plukke godt med urter langs vandløbet. Men de planter, der har fået meget sollys, begynder i efteråret at få en kraftig bitterhed, så du må smage dig frem, når du plukker. I efteråret kan du plukke gråbynke på de steder, hvor vandløbet løber gennem åbent landskab. I oktober er det slut med vandmynte og mjødurt. Hvis frosten er hård, dør også brøndkarse, men i milde vintre kan den overleve og plukkes året rundt.