




Grillet brunstokket rørhat med miso
- 150 g brunstokket rørhat (eller karl johan svamp)
- ½ tsk fint svampesalt
- 1 spsk æblebrændevin - alternativt kan man bruge calvodos
- 2 spsk bygmiso - kan købes i de fleste supermarkeder.
- Havsalt
- Sort peber
- Tag en skål og tilføj svampe og salt. Rør godt rundt, så alle svampene er rørt af salt. Sæt skålen på køl i to timer.
- Når svampene har været på køl, skal de skylles og lægges på en tallerken.
- Bland æblebrændevin og miso, og pensl svampene med denne marinade.
- Sæt svampene tilbage på køl i mindst én time.
- Tænd grillen og grill svampene ved hård varme, indtil marinaden har karamelliseret på overfladen af svampene.
- Giv svampene lidt havsalt og peber, og server med det samme.
Tips
Svampene kan spises som snack eller kommes i salater. Alternativt kan de serveres med lidt revet hård ost og lidt revet citronskal.

Thorsten Schmidt
Restaurant Barr
Thorsten Schmidt er en dansk kok, der gennem sin eksperimentale tilgang til madlavning, har sat sit præg på udbredelsen af det nordiske køkken. Med afsæt i en kulturhistoriske idéer, tager Schmidts udgangspunkt i mere end blot de geografiske kvaliteter, som er at finde i den nordiske region. Hans tidligere restaurant, Malling og Schmidt, var en af de mest progressive og indflydelsesrige på den danske scene. I dag er Schmidt at finde på Restaurant Barr, som han er medejer af. Restauranten er et samarbejde mellem Schmidt og René Redzepi, og har til huse i nomas tidligere lokaler på Christianshavn. Barr tilbyder en rolig atmosfære, hvor maden er af højeste kvalitet med afsæt i Nordsøen og de kulinariske traditioner, som er tilstede i de omkringliggende lande.