Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her

Løgkarse

Løgkarse er egentlig en ukrudtsplante, men den er god at kende, fordi den både er smagfuld, let at bruge i køkkenet og altid lige ved hånden i naturen. Og så indeholder den sennepsolier, som stimulerer appetiten.

  • Sankested

    Løgkarse kan klare både fuld sol og skygge og er ganske udbredt i mange forskellige slags landskaber. Kig i udkanten af marker, skove, hegn og græsland, ved tangvolde eller buskadser i parker og haver. Den kan dække større områder og står som et karakteristisk bleggrønt bælte med små, hvide blomster. Du kan bruge næsen til at finde den, for den dufter kraftigt af løg.

  • Strandeng, strand, løvskov, nåleskov, by, hegn, grøftekant, græsland.
  • Sæson

    Bladene fra løgkarse kan du plukke året rundt, men den er bedst før den blomstrer, og bladene bliver for grove i strukturen. Den blomstrer fra maj til juni.

  • Blade: Hele året.
    Blomster og frø: Maj, juni.
  • Beskrivelse

    Løgkarse er en toårig plante, der ser ret forskellig ud i sit første og andet leveår. I år ét er den en lille mat-grøn buket af karakteristiske hjerteformede blade med grove takker hele vejen rundt. Bladene er glatte og har tydelige årer langs overfladen. I år to skyder den op til en meter i vejret for at sætte blomst og sprede frø. Bladene bliver mere spidse og brændenælde-lignende i formen. Den får grønne frøkapsler og små, hvide blomster, der sidder i kuglerunde buketter.

  • Sankning

    Når du sanker løgkarse, kan du bruge hele planten med frø, blomster og det hele. Bladene er bedst, når de er spæde og lysegrønne - og helst inden planten blomstrer. Stænglen på den to-årige plante er bedst i toppen, hvor den ikke er for grov i strukturen. Ligesom bunden af asparges har den et naturligt sted, hvor den knækker rent af, når du bukker den tilbage. Prøv at finde det sted, når du plukker stænglen. Frøene kan være svære at samle i gode mængder, så besøg flere planter.

  • NB!

    Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets planteliste bør planten spises i begrænset mængde, da bladene indeholder erukasyre og glukosinolater, mens indholdsstofferne i blomsten ikke er kendte. Den type glukosinolater, der er i løgkarse, kan nedbrydes til bl.a. blåsyre, der er giftigt. Løgkarse bør derfor kun bruges i mindre mængder, som fx som krydderurt i maden, særligt hvis maden serveres for børn.

Risiko for forveksling

Ingen risiko for forveksling.