Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her

VIDEN

Her kan du finde nyttig viden om sankning

 

LEKSIKON

 

Blade og skud 

Hvor må jeg plukke blade og skud? 

Hvis du er på udkig efter blade og skud fra træer, skal du altid undersøge hvem, der ejer det område, du sanker på - og bede om tilladelse. Langt de fleste granplantager er kommercielle, så det gælder især, hvis du sanker i nåleskov.

Hvornår er blade og skud gode? 

Skud på træer er bedst lige inden de folder sig ud, og bladene er bedst, når de er helt lysegrønne og matte i overfladen. Granskud skal du gå efter, når de er lysegrønne og bløde og gummiagtige at røre ved.

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker blade og skud? 

En saks og en beholder (evt. en pose).

Hvordan plukker jeg blade og skud? 

De friske blade kan du plukke direkte fra træet eller busken. Uudfoldede skud fra løvtræer kan du forsigtigt vippe af grenene med fingrene, så resten af grenen ikke tager skade. Granskud klipper eller skærer du forsigtigt lige over det yderste lysegrønne sted. Det kan være en hård omgang for planter og træer at få plukket blade og skud af, så pluk altid fra flere træer og buske ad gangen - og pluk aldrig for meget fra samme gren. Generelt skal du bruge fornuften og tænke over, hvad planten kan tåle. Læg plantedelene i fryseposer eller bøtter med låg og forsøg efter bedste evne at holde dem udenfor direkte sollys. Opbevarer du bladene i poser, er det en god idé at vikle et vådt håndklæde rundt om poserne, så de ikke bliver for varme på vejen hjem.

Hvordan renser jeg blade og skud? 

Skyl dem forsigtigt og lad dem lufttørre.

 

Blomster 

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker blomster? 

Tag en saks med til at klippe stilke over og en kurv med et fugtigt viskestykke i bunden, hvor blomsterne kan trække vejret og ikke bliver mast. Du kan også bruge plastikbøtter foret med fugtig køkkenrulle i stedet for en kurv.

Hvordan plukker jeg blomster? 

De fleste blomster kan du nippe af med fingrene, så du kun får selve blomsterhovedet med og ikke beskadiger resten af planten. Læg forsigtigt blomsterhovederne på det fugtige underlag. Skal du have mange blomster i samme bøtte, så læg dem i lag med fugtig køkkenrulle mellem hvert lag. 

Hvordan renser jeg blomster? 

Som udgangspunkt skyller man aldrig blomster, men renser dem. Det meste af blomsternes smag kommer nemlig fra pollen og nektar, og hvis de skylles, ryger det med i vasken. Læg i stedet de friskplukkede blomster ud på et fugtigt viskestykke på køkkenbordet under et åbent vindue i et par timer, så små insekter kan flyve og kravle væk. Nogle blomster (som hyldeblomst) har meget bitre stængler, så klip stilkene over så tæt på blomsterhovedet som muligt og fjern græsrester og visne blade.

 

Bær 

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker bær? 

Medbring flere lave bøtter med låg, når du skal plukke bær. Fordel bærrene i bøtterne, så de meget modne og bløde bær, der gerne må smatte ud (som kan koges til syltetøj eller saft) lægges i den ene bøtte, mens du reserverer den anden til mere spændstige bær, som du skal bruge hele. Pas på med at lægge for mange bær i samme beholder oven på hinanden - lige så snart du lægger dem i lag, begynder de nederste bær at mærke trykket. Hvis du skal plukke hindbær, brombær eller havtorn, der har har ubehagelige torne, skal du huske handsker - og heldækkende tøj, så du ikke får rifter og sår.

Hvordan renser jeg bær? 

Rens bærrene så snart du kommer hjem ved at skylle dem forsigtigt i et dørslag og lade dem lufttørre på et viskestykke på køkkenbordet. Står du med en bunke bær, hvor nogle er smattet ud, og andre er fine og hele, kan du lægge et tørt viskestykke ud over et spækbræt, stille brættet på skrå og lade bærrene trille ned ad brættet. De smattede bær vil have en tendens til at sidde fast på viskestykket, mens de hele bær fint triller ned og lander i den anden ende.

 

Frugt 

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker frugt? 

En frugtplukker kan være en god hjælp til at nå frugterne på træet - ellers kan du bruge en stige eller kasse som forlænger. Tag også en kurv eller kasse med til at opbevare frugterne i. Hvis du regner med at plukke mange frugter, så tag flere kasser med til opbevaring - gerne kasser, der kan stables. Det er vigtigt, at frugterne ikke ligger i for mange lag - ellers bliver de mast. Men de skal også pakkes tæt, så du kan transportere dem, uden at de bliver kastet rundt. Hvis du skal transportere frugterne langt, kan det være en god ide at pakke lidt avispapir omkring dem, så de ikke rasler rundt og bliver stødt.

Hvordan plukker jeg frugt? 

Frugter er plukkeklar, hvis de selv slipper grenen, når du drejer dem en halv omgang. Ellers er de ikke modne endnu, og skal sidde længere. Et godt trick med æbler og pærer er at plukke en frugt, dele den på midten (eller bide ind til kernehuset) og se på kernerne. Hvis de er meget lyse eller lysebrune, så var frugten ikke klar til at blive plukket. Men hvis kernerne er mørkebrune hen mod det sorte, er frugten moden. Pas på, du ikke kommer til at støde de modne frugter, når du plukker dem - et lille stød kan betyde, at der går mug i frugten, så det kan godt betale sig at være forsigtig.

Hvordan opbevarer jeg frugt? 

Det er meget forskelligt, hvordan frugt skal opbevares, men tørt, koldt og mørkt er et godt udgangspunkt. Æbler og pærer kan holde i flere måneder, hvis du opbevarer dem rigtigt. Tjek løbende dine frugter for tegn på mug, og fjern de ramte frugter hurtigst muligt, så de ikke smitter resten af høsten.

 

Nødder 

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker nødder? 

En stige kan være en god hjælp til at nå nødderne på træet - og en kurv til at opbevare nødderne i.

Hvordan plukker jeg nødder? 

Det er bedst at plukke nødder direkte fra træet, da der hurtigt går mug og skimmel i dem, hvis de får lov at ligge på jorden. Nødderne skal let give slip på grenen, når du trækker i dem, ellers er de ikke modne endnu.

Hvordan renser jeg nødder? 

Hvis du har samlet nødder fra jorden, kan de godt være både snavsede og våde. Skyl dem i varmt vand fra hanen - og brug en neglebørste, hvis skidtet er svært at få af. Afslut med at give dem et bad i lunkent vand tilsat atamon, så du får bugt med skimmel og svampe fra skovbunden. Lad dem tørre på et tørt viskestykke på køkkenbordet i et par timer.

Hvordan opbevarer jeg nødder? 

Væsken i de friske nødder gør, at de ikke holder ret længe. Du skal derfor tørre de nødder, du ikke spiser i løbet af de første dage for at forlænge deres holdbarhed. Find et lunt og tørt sted med god ventilation og hæng dem op i en nylonstrømpe til tørring i to til tre uger afhængigt af hvilken nød, der er tale om - og hvor meget fugt, der er i luften. Smag nødderne undervejs og stop tørringen, når de har det rette bid. De tørrede nødder skal du opbevare køligt, mørkt og tørt. 

Hvad gør jeg, hvis der kommer mug på nødderne? 

Hvis du opbevarer nødderne for køligt, kan de let blive angrebet af mug (især valnødder). Mug på ydersiden af en nød kan du fjerne med atamon, inden du knækker den, men hvis der er mug inde i nødden, skal du smide den ud.

 

Urter 

Hvornår skal jeg sanke urter? 

Der er spiselige dele på de fleste urter, så længe de er grønne, men forskellige dele er gode på forskellige tidspunkter. I starten sætter urten blade, der er friske og har masser af smag. Men på et tidspunkt ændrer urten fokus, og bruger i stedet sine kræfter på at sætte blomst for endelig, til sidst i sin cyklus, at frembringe gode, spiselige frø. Efter afblomstring bliver mange urter bitre og træede i konsistensen - det gælder især, hvis de har stået i direkte sol.

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker urter? 

Medbring handsker (hvis du møder brændenælder), en urtekniv eller en lille saks (til at klippe lidt sejere stængler over, så du ikke ødelægger planten eller trækker den op med rode) og poser eller bøtter med låg i forskellige størrelser (til at opbevare urterne i). Tag også en rygsæk eller kurv med til at have din høst i.

Hvordan plukker jeg urter? 

Ukrudtsplanter kan du tage med hjem i rå mængder og klippe stænglen over ved jorden. Men når du plukker urter, skal du helst nippe eller klippe lige over et bladsæt på stænglen, så planten kan sætte nye skud og leve videre. Læg plantedelene i fryseposer eller bøtter med låg og hold dem udenfor direkte sollys. Opbevarer du urterne i poser, kan det være en god idé at vikle et vådt håndklæde rundt om poserne, så de ikke bliver for varme på vejen hjem.

Hvordan renser jeg urter? 

Rens urterne straks du kommer hjem - helst i flere hold koldt vand og for lethedens skyld i en salatslynge (og ellers under rindende vand i et dørslag). De lidt mere sarte urter skal du passe på, når du renser dem, da de kan gå i stykker. Vask dem forsigtigt og læg dem ud på et viskestykke, så de kan lufttørre i en halv times tid.

Er der noget særligt, jeg skal passe på, når jeg sanker urter? 

Mange urter kan spises, men det er ikke alle, der smager lige godt. Og nogle kan være direkte giftige. Så inden du plukker en urt, skal du sætte dig ind i om der er giftige forvekslingsmuligheder. Hvis du er i tvivl, skal du ikke plukke urten. Du skal især være opmærksom på ikke at komme til at tage tage planter fra skærmblomstfamilien med hjem (skarntyde, hundepersille og gifttyde), ligesom ramsløg kan ligne den giftige liljekonval. 

Hvordan skal jeg opbevare urter? 

De fleste urter kan holde sig i op til et par uger i køleskabet i en tætsluttende beholder. Læg et let fugtigt klæde i bunden af beholderen og lad være med at pakke urterne for tæt. Nogle urter kan også tørres uden at miste smagen, hvis du vil forlænge deres holdbarhed. Brug en varmluftsovn med åben låge, hvor du bare tænder blæseren, men undlader at sætte varme på. Når de er helt tørre, hvilket godt kan tage et døgn eller to, hvor du vender dem en gang imellem, pakker du urterne i tætsluttende beholdere, så de ikke bliver angrebet af svamp.

 

Tang 

Hvornår er tangen bedst? 

Det meste tang er bedst i foråret, hvor der ikke er for meget begroning af alger og skaldyr på bladene endnu, men mange steder kan du også sagtens plukke tang hen over sommeren.

Hvordan kender jeg tang? 

Tang har ikke rødder som planter, men gror med sugekopper på sten under vandet. Derfor finder du aldrig tang på sandbund. På sandbund kan der til gengæld vokse nogle lange strå, som ligner græs. Det er ikke tang, men søgræs - og det kan ikke spises. Kig efter tang på kystværk, langs strande med stenbund eller rev og stensætninger. Vær opmærksom på, at selvom du står på en sandstrand, kan der sagtens være stensætninger i vandet, hvor tangen gror. 

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker tang? 

Det kan være svært at aflæse landskabet under vand, så at høste tang kræver, at man er klædt på til at gå i vandet. Hvis du plukker tang udenfor de varme måneder, er det en god idé at være bevæbnet med enten lange gummistøvler eller waders (ellers kan du nok nøjes med at smøge bukserne op og gå barfodet). Ud over det kan du få brug for en saks til at klippe de yderste skud af tangens blade.

Hvordan plukker jeg tang? 

Lad være med at rive tangen af stenene. Klip eller pluk de yderste centimeter af bladene og lad resten af tangen stå, så den kan skyde videre. De tangarter, der vokser helt tæt på kysten (eksempelvis lav klørtang, blæretang og tarmrørhinde), kan du ved lavvande nå uden at få vand til meget op over knæene. Hvis du er på jagt efter sukkertang, der vokser længere fra kysten, skal du i vandet med en dykkermaske og snorkel - eventuelt i våddragt, hvis vandet er køligt. Lad være med at plukke tang, der er meget begroet med små muslinger og plysalger - det er for stort et arbejde at rense.

Hvordan renser jeg tang? 

De rester af sand, muslinger og plystang, der sidder fast på tangbladene, når du har plukket dem, skyller du med det samme af i havvandet. Hvis der er brug for at rense tangen en gang til, når du kommer hjem, så lav en saltvandsopløsning af havsalt i en balje og skyl tangen godt igennem.

Er der noget særligt, jeg skal passe på, når jeg sanker tang? 

Der findes ikke giftig tang - kun tang, der er mere eller mindre velegnet til at spise. En god tommelfingerregel er, at hvis du finder planter under vandet, der gror på sandbund eller som driver frit rundt i vandet, er det ikke spiseligt. Drivende tang er som regel dødt tang, der har revet sig løs. Du skal kun plukke levende tang, der sidder fast på sten under vandet, og du skal ikke plukke tang i nærheden af spildevandsudløb og andre steder, hvor der er risiko for, at vandet er forurenet.

Hvordan skal jeg opbevare tang? 

Tang kan holde sig i et par dage i køleskab i en tætsluttende beholder, men hvis du skal opbevare den i længere tid, skal du tørre den - enten i ovnen eller ved at hænge den op til tørre i nogle dage. I varmluftovn skal tangen have 120° indtil tangflagerne er sprøde. Den tørrede tang opbevares i en lufttæt beholder og kan holde sig stort set for evigt. Du kan altid bløde den op igen i saltvand.

 

Svampe 

Hvilke forskellige slags svampe findes der? 

Der findes mange forskellige slags svampe, der kan se ud på de mest mystiske måder. De fleste svampe er dog kendetegnet ved at have en stok og en hat, og under hatten sidder enten lameller eller rør. Lameller ligner strenge, der går fra den yderste rand af hatten og ind til stokken. Generelt er rørhatte (dem med rør under hatten) spiselige og velsmagende, og der er ikke de store risici ved at plukke og spise dem. Svampe med lameller under hatten skal du være mere forsigtig med. De kan sagtens være lækre og spiselige, men mange af dem smager dårligt (uden at være farlige) og nogle er decideret giftige. Og så er der alle de andre svampe, der slet ikke ligner svampe, men som sagtens kan være spiselige, hvis du ved hvordan, du skal håndtere dem. 

Hvad skal jeg have med af udstyr, når jeg plukker svampe? 

En lille, skarp kniv, en børste eller pensel og en god, rummelig kurv er de vigtigste ting, du skal huske på svampeturen. 

Hvordan plukker jeg svampe? 

Svampe med en tyk stok (for eksempel rørhatte) kan du skære over. Andre svampe med mere delikate og skrøbelige stokke kan du plukke med fingrene. Det er en god idé at skære svampen igennem og se, om den er angrebet af orme eller råd, inden du lægger den i kurven.

Hvordan renser jeg svampe? 

Børst svampene fri for blade og jord med din medbragte børste og læg dem i kurven. Når du kommer hjem med svampene, kan du gennemgå dem mere grundigt med børsten - men lad være med at skylle dem, med mindre det er helt nødvendigt. De suger nemlig vandet, og bliver hurtigt bløde og triste i det ellers spændstige kød.

Er der noget særligt, jeg skal passe på, når jeg sanker svampe? 

Er du i tvivl, er der ingen tvivl: Svampen bliver stående. Du kan komme ret galt afsted, hvis du plukker og spiser en giftig svamp. Grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp er ret udbredte i naturen og temmelig giftige. Ud over det findes der en del svampe, som kan give mavebesvær - især hvis du spiser dem i større mængder. Så spis kun svampen, hvis du er helt sikker på, hvad du har med at gøre.

Hvordan skal jeg opbevare svampe? 

Friske svampe opbevares i køleskabet i en papirspose eller anden beholder, hvor de kan trække vejret. Her holder de fleste svampe sig i tre til fire dage - rørhatte bliver dog ret hurtigt slatne og gummiagtige, så de skal helst spises hurtigt. Mange svampe egner sig godt til at blive frosset eller tørret, hvis du vil forlænge svampesæsonen i dit køkken. Optøede eller udblødte svampe er godt nok ikke så interessante som de friske, men de er perfekte i en gryderet, risotto eller lignende. 

Hvordan tørrer jeg svampe? 

Ikke alle svampe tåler at blive tørret, andre går det fint med. Hurtig tørring foregår i varmluftsovnen ved 50° i fire til fem timer. Før du sætter dem i ovnen, skal svampene skæres ud i tynde skiver. Åbn ovnlågen en gang imellem, så væden kan dampe ud. Du kan også tørre svampene på en radiator i et døgns tid, eller bare lægge dem på køkkenrulle i et rum med gennemtræk i et par døgn. Tørrede svampe opbevares i tætsluttende glas i et års tid, og kan udblødes i vand på et par timer. 

Hvordan fryser jeg svampe? 

Hvis du vil fryse svampene, skal du først skære dem ud i bidder og blanchere eller stege dem i et par minutter. Svampene holder sig på frost i op til et år, hvis du undlader at bruge fedtstof på panden. Steger du dem i fedt inden indfrysningen, halveres holdbarheden, men til gengæld kan du hælde svampene direkte fra frost og ned i din ret.

 

Kom i gang med at sanke 

At sanke og lave vild mad er ikke svært. Det kræver ikke, at du er naturvejleder, biolog eller kok. Men det kræver, at du bruger din sunde fornuft og dine sanser - og at du planlægger en smule, før du tager ud i naturen. Uanset om du på forhånd ved ret præcist hvilke råvarer, du er på udkig efter, eller om du går mere åbent og nysgerrigt til værks, så er det en god idé at tænke over de følgende spørgsmål, før du går ud af døren.

Hvordan kommer jeg overhovedet i gang? 

Når du skal i gang med at sanke, kan der være meget at holde styr på, så det er en god ide at gøre tingene simple, ved at snævre feltet af planter ind og forberede sin sanketur en smule. Det kan du gøre ved at følge disse simple skridt: 

• Udvælg nogle få råvarer, som du vil lede efter. Gem dem under ”Bogmærker” i appen, hvor du let kan hente dem frem.

• Læs afsnittene ”Naturen” og ”Sensorik” under hver råvare og kig grundigt på billederne, så du lettere kan genkende råvarerne i naturen.

• Sæt dig ind i hvordan de valgte råvarer skal sankes og læs den relevante guide under ”Leksikon”, hvor du kan finde ud af, om du skal bruge særligt udstyr.

• Find ud af hvilket sankelandskab råvarerne vokser i.

• Undersøg om der er risiko for forveksling med ikke-spiselige planter, og hvordan du kan kende forskel. Eventuelle forvekslingsmuligheder er fremhævet i råvarebeskrivelsernes afsnit "Naturen". Søg altid ekstra information, hvis der er risiko for forveksling.

• Brug på selve sanketuren beskrivelser og billeder i appen til at genkende planterne, men hvis du er i tvivl, om en råvare er den rigtige, skal du altid lade den stå og gå videre.

 

Hvad betyder årstiden for sankning? 

Du kan altid finde ting at sanke i naturen, men hver årstid er sæson for forskellige vækster. Undersøg derfor på forhånd hvad der er i sæson lige nu. Læg mærke til, at nogle planter har flere sæsoner, og at det ofte er forskellige plantedele, du kan plukke på forskellige tidspunkter af året. Det gælder for eksempel hyld, hvor du i sommerens løb sanker blomster og senere bær. Læs om den enkelte plantes udvikling hen over året i afsnittet ”Naturen” under den enkelte råvarebeskrivelse. 

 

Hvad er god sankestil? 

Når du sanker, skal du altid udvise respekt for naturen. Det kan du gøre ved at overholde nogle simple regler:

• Pas på de planter du sanker. Læs altid råvarebeskrivelsernes afsnit ”I naturen” grundigt, så du har styr på, hvordan du skal sanke dine råvarer uden at skade planterne og ødelægge deres mulighed for at komme igen næste år.

• Pluk med omtanke for naturens kredsløb og den næste sanker. Efterlad altid noget til den næste sanker - og pluk aldrig det sidste. Hvis du gerne vil sanke hyldebær i efteråret, skal du ikke plukke alle blomsterne om sommeren.

• Sank kun det du skal bruge og sørg altid for at få brugt de ting, du sanker. En god ide er at sanke med en opskrift i baghovedet - så kender du på forhånd de mængder, du skal bruge.

• Pluk meget af det, der er meget af, og mindre af det andet. Pluk mange planter som brændenælder eller japansk pileurt, som de fleste ser som ukrudt. Vær mere tilbageholdende med planter, der vokser mere spredt.

 

Hvordan finder jeg de planter jeg gerne vil sanke? 

Når du skal finde frem til en plante er der to ting, du skal kende til:

• Først og fremmest, at landskabet er delt op i forskellige naturtyper - sankelandskaber. Hvert sankelandskab er hjemsted for forskellige planter, så du skal kende det sankelandskab, du skal ud i. Skal du på stranden eller i skoven? Udvalget af planter er helt forskelligt. 

• Dernæst skal du vide hvilke forhold, planten foretrækker - sankestedet. Foretrækker planten sol eller skygge? Er den mest til fugtig eller tør jord? Når du kender plantens sankested, kan du kigge i sankelandskabet efter steder, hvor du tror, de rette forhold findes.

• Når du kender til sankelandskab og sankested for den enkelte plante, er det bare at bruge dine sanser og gå på opdagelse i naturen med appen ved din side.

 

Hvordan genkender jeg de vilde spiselige planter? 

Alle planter har særlige kendetegn, der gør, at du kan adskille dem fra andre. Hvis der er risiko for farlige eller uhensigtsmæssige forvekslinger er det fremhævet nederst i råvarebeskrivelsens afsnit "Naturen". Søg altid information flere steder hvis det, du leder efter, kan forveksles med noget giftigt.

 

Hvad og hvor må jeg sanke? 

Læs om love og regler for sankning under ”Sankeregler” i ”Leksikon”.

 

Hvad kan jeg sanke hvornår? 

Nogle råvarer kan du plukke året rundt, men hovedreglen er, at du kan plukke forskellige planter i hver sæson. I foråret finder du mange spæde urter, tang og enkelte svampe. Om sommeren kan du stadig plukke urter, spiselige blomster, bær og nogle få slags svampe. Efteråret byder på frugt, bær, nødder, svampe og urter. Om vinteren kan du plukke nogle få urter og lidt tang. VILD MAD appen og hjemmesiden er indstillet til at følge årstiden, så du ser altid først, hvad der typisk er i sæson lige nu.

 

Hvad betyder vejret for sankning? 

Tjek altid vejrudsigten og prøv at tænke tilbage på, hvordan vejret har været i de sidste par uger. Det er vigtigt at forholde sig til vejret af to årsager. 

• Den første er, at selvom alle planter har en sæson, kan nedbør, vind og kulde give store udsving i sæsonerne. Så måske er det, du gerne vil sanke, forsinket - eller også kommer det frem tidligere end normalt. 

• Den anden årsag er, at vejret betyder enormt meget for råvarernes tilstand. Nylig regn eller længere tørke kan være afgørende for, om du får spændstige eller slatne urter med hjem. Og fugtigt vejr med høje temperaturer er drømmevejr for svampe.

 

VILD MAD sankeregler 

VILD MAD sankeregler er en oversigt over, hvad du må, når det kommer til at sanke i den danske natur. Her kan du finde svar på hvordan, hvor meget og hvornår, du må sanke..

Sankereglerne er ikke en udtømmende gennemgang af, hvordan du må færdes i naturen, da al færden i naturen er omfattet af både Naturbeskyttelsesloven, Adgangsbekendtgørelsen og Mark- og Vejfredsloven.

I Danmark gælder det, at vi alle har ret til at færdes i naturen, men ejeren – såvel den private som den offentlige – kan give lov til andet og mere end det, reglerne tillader. I fredede områder kan offentlighedens adgang være udvidet eller indskrænket i forhold til de almindelige regler. 

Du må altså gerne opholde dig i den danske natur, men hvornår og hvordan, du må sanke er afhængigt af, hvilken natur, du befinder dig i, og hvem der ejer arealet.

Helt overordnet gælder det på tværs af naturtyper og ejerforhold, at du må færdes i naturen fra kl. 6 og til solnedgang og sanke urter, bær, frugt, svampe og blomster til eget brug. På private arealer må du dog kun sanke, hvad du kan nå fra vej og sti medmindre andet er aftalt. Ifølge Jyske Lov fra 1241, som faktisk stadig er gældende, må du dagligt sanke så meget, som der kan være i din hat. Ifølge nutidig fortolkning svarer det til indholdet af en lille plastikpose. Du må ikke sanke erhvervsmæssigt og heller ikke opgrave, oprykke og beskære planter. 

Du kan i det følgende læse mere om, hvad du må i de forskellige naturtyper, som kaldes sankelandskaber i VILD MAD.

 

Sankelandskab: Løvskov og nåleskov 

(Naturstyrelsen: Skov)

I offentlig skov må du sanke over det hele, mens du i privat skov kun må sanke det, du kan nå fra stien. Du må sanke i offentlige skove hele døgnet, mens du i privat skov kun må sanke fra kl. 6 og til solnedgang. 

 

Sankelandskab: Strand og strandeng

(Naturstyrelsen: Strande og klitter)

Du må sanke overalt på strande og med kortvarige ophold til fods i strandenge hele døgnet.

 

Sankelandskab: Byen, Græsland, Grøftekant, Hegn, Sø og Vandløb

(Naturstyrelsen: Udyrkede arealer (overdrev, moser, heder, ikke-dyrkede enge m.fl.)

 

På offentlige, udyrkede arealer må du altid sanke, mens du på private, udyrkede arealer kun må sanke fra kl. 6 og til solnedgang. 

Hvis området er privat, må du gerne kontakte ejeren, som kan give lov til mere – ejeren kan findes gennem forespørgsel hos din kommune eller ved at gå ind på www.boligejer.dk. Her kan du taste adressen ind, og se hvem der ejer arealet. 

Det vigtigste af alt er, at vi tænker os om og behandler naturen varsomt. Det er os, der er på besøg, og vi bør derfor opføre os som gode og betænksomme gæster. Dels af hensyn til naturens planter og dyr, dels af hensyn til de mennesker, som ejer og lever af naturen. Lad os leve op til det ansvar det er, at vi har lov til at færdes på deres ejendom.

Hvis du holder dig til ovenstående, kan du nyde din sankning med ren samvittighed. Du skal dog altid være opmærksom på, at der kan være indført lokale restriktioner af hensyn til sikkerhed, orden og naturbeskyttelse. Man kan ikke være sikker på, at blive informeret gennem skiltning, så den bedste måde at finde viden er at kigge i bekendtgørelser og fredningsdokumenter for det specifikke område samt på www.boligejer.dk

VILD MAD sankeregler er lavet med udgangspunkt i Naturstyrelsens folder ”Naturen må gerne betrædes”.

 

Har du spist noget giftigt? 

Hvis du spiser en vild vækst, og efterfølgende får mistanken om at den er giftig, så ring hurtigst kontakt til Giftlinjen. Kontaktoplysninger findes forneden. Sørg altid for at gemme en vækst tilsvarende den du har spist. Det vil gøre lægernes og sygeplejerskernes arbejde med at vurdere situationen lettere. Giftlinjen er en landsækkende telefonrådgivning, hvor alle kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Sygeplejersker og læger, der er særligt uddannede inden for forgiftning, sidder klar ved telefonerne døgnet rundt.

Ring til giftlinjen +45 82 12 12 12