Mælkebøtte
Mælkebøtte er en ekstremt overset råvare med tårnhøj spisekvalitet. Den bliver dyrket som spiseplante flere steder i Europa, og i middelhavslandene er den en eftertragtet råvare, der værdsættes for sin bitre smag.
-
Sankested
Mælkebøtter er sejlivede og kan gro i de fleste typer jord, så der er næsten garanti for, at du kan finde mælkebøtter - uanset hvor du befinder dig. Men de mest velsmagende mælkebøtter får du ved at sanke i skyggefulde områder, hvor solen ikke har skabt for mange bitterstoffer i planten.
Strandeng, nåleskov, løvskov, by, hegn, grøftekant, græsland.
-
Sæson
Du kan plukke mælkebøtte i foråret - blomsterne er klar, når sommeren står for døren. Hvis mælkebøtterne bliver slået eller skåret ned og skyder igen, kan du plukke spæde blade helt frem til september. Du kan endda være heldig i løbet af vinteren at finde en lav roset af mælkebøtte, der er fin og spiselig.
Blade og knopper: Marts, april, maj. -
Beskrivelse
Der findes flere hundrede forskellige slags mælkebøtter, men de ser nogenlunde ens ud. Man kalder dem også for løvetand, fordi de takkede blade kan minde om tandsættet på en løve. Alle mælkebøtter har de karakteristiske gule blomster og grønne blomsterknopper.
-
Sankning
Mælkebøtteblade skal helst plukkes før, de bliver for kraftige og mørkegrønne - der er spisekvaliteten bedst. Pluk bladene eller skær hele mælkebøtten af med en kniv i bunden af planten, hvor bladene samles. Mælkebøtteknopper plukker du, mens de stadig er runde, hårde og spændte. Blomsterne tager du, når de er friske, saftige og stadig dufter. Prøv at få så lidt af stilken med som muligt. Hvis du har mulighed for at dække en af de små planter til med en spand eller potte i et par uger, kan du blege planten og få en mere rund smag frem.
Blomster: April, maj.
Risiko for forveksling
Ingen risiko for forveksling.
