




Pasta med tang & urter
Ingredienser
- 300 g spaghetti
- 100 g tang
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk smør
- 1 fed hvidløg
- 1 dl vilde urter - ramsløg, kørvel, brøndkarse, salturt. Jo flere urter, jo bedre.
- Salt
- Sort peber
Fremgangsmåde
- Bring en stor gryde vand i kog med godt med salt i. Vandet skal smage næsten som havvand.
- Kog spaghettien efter pakkens anvisning.
- Imens skæres tangen i strimler som passer til spaghettien.
- Hak hvidløget fint.
- I en anden gryde varmes olie og smør og tangen samt hvidløget sautéres let heri. Tang og hvidløg må ikke tage farve, men skal blot blive klare.
- Når pastaen er kogt færdig løftes pastaen over i tang og hvidløget og vendes rundt heri. Smag til med salt og peber.
- Hak de vilde urter fint, og drys ud over pastaen.
- Server med det samme.

KANDY SPICES
David de Silva
Stifter og chef
David er født i Danmark af en dansk mor og srilankansk far, og har en stor passion for chili og krydderier. David stiftede i 2016 firmaet KANDY SPICES, som importerer økologiske krydderier fra Sri Lanka og producerer chili-saucer. Derudover arbejder David som fast TV-kok på Go’ Morgen Danmark på TV2 og med Opskriftudvikling og rådgivning for restauranter samt kokkeskoler for private og firmaer. David er uddannet kok i 2004 fra Kong Hans Kælder og Henne Kirkeby Kro. I perioden 2007-2015 drev han Davids Bistro på Østerbro i København, en fransk inspireret restaurant med fokus på gode råvarer og det klassiske kokke håndværk.