Juni
Let
Til forrådskammeret
15 min.
Salturt-pickles
Ingredienser
- 5 dl eddike
- 1 dl vand
- 100 g sukker
- 300 g salturt (eller brug sankt-hans urt, strandasters eller strandmælde)
Udstyr
- Sylteglas
Fremgangsmåde
- Rens salturt grundigt ved at lægge dem i en skål med vand i 10 minutter. Rusk blidt i skålen for at få sandet til at falde til bunds.
- Læg salturt på et viskestykke, for at dryppe dem af.
- Skær bunden af salturten, indtil den hvide streng, i midten af urten stopper. Kassér den nederste del af urten.
- Tilsæt eddike, sukker og vand en gryde, og lad det koge indtil sukkeret er opløst.
- Stil det til afkøling.
- Kom den afkølede eddikelage i sylteglasset sammen med salturten og lad det stå i fire måneder.
Tips
Brug disse pickles i din sandwich for at give den et salt og surt indslag. Syltelagen kan også erstatte eddike, når du laver vinaigrette til en salat eller lignende.
Professionel sanker
Thomas Laursen
wildfooding
Thomas Laursen er stifter af firmaet Wildfooding, som leverer vilde urter til en perlerække af danske toprestauranter. Han har været en del af de vilde urtescene i Danmark i mange år, og er meget brugt som foredragsholder og konsulent indenfor stort set alt, der har at gøre med vild mad. Oprindeligt er Thomas uddannet folkeskolelærer, men efter i en årrække at have arbejdet som kok sprang han ud som sanker og er en af pionererne indenfor vild mad-bevægelsen. Han er forfatter til bogen 'Vild – naturen ind i køkkenet’.