Maj
Middel
4 prs.
60 min.
Grillet kød med gråbynke
Ingredienser
- 1 lammenakke - 1-2 kg
- 1 buket gråbynke (eller røllike)
- Salt
- Peber
særligt udstyr
- Kødsnor
- Grill og kul
- Termometer
Fremgangsmåde
- Tænd din grill.
- Krydr lammenakke med salt og peber og læg den på en ‘seng’ af gråbynke. Forsøg så vidt muligt at omringe kødet med gråbynke.
- Fugt din kødsnor under vandhanden.
- Snør kødsnor rundt om, så kødet er indkapslet af gråbynke.
- Grill kødet ved direkte varme til det har fået en kernetemperatur på 65 grader, eller til det føles fast ved tryk.
- Når kødet er færdigtilberedt, skal det pakkes ind i stanniol og et viskestykke, og dernæst hvile i mindst 20 minutter.
tips
At pakke kød ind i urter er en nem måde at få smag ind i sit kød, når man griller. Det er dog vigtigt, at man bruger de ‘hårde’ krydderurter som gråbynke, røllike, rosmarin eller timian.
Professionel sanker
Thomas Laursen
wildfooding
Thomas Laursen er stifter af firmaet Wildfooding, som leverer vilde urter til en perlerække af danske toprestauranter. Han har været en del af de vilde urtescene i Danmark i mange år, og er meget brugt som foredragsholder og konsulent indenfor stort set alt, der har at gøre med vild mad. Oprindeligt er Thomas uddannet folkeskolelærer, men efter i en årrække at have arbejdet som kok sprang han ud som sanker og er en af pionererne indenfor vild mad-bevægelsen. Han er forfatter til bogen 'Vild – naturen ind i køkkenet’.