Honningsvamp i nøddesmør
- 500 g honningsvamp (eller violet hekseringsridderhat)
- 100 g smør
- 10 g hyldebærkapers
- 15 g hakkede sardiner
- 2 skalotteløg
- 1 spsk vinaigrette
- 2 hakkede hårdkogte æg
- 2 spsk brødkrummer uden skorpe
- Smør til stegning
- Dild
- Vilde urter - fx fuglegræs og ærteskud
- Kog dine æg i 12 minutter.
- Rens forsigtigt dine honningsvampe med en børste.
- Hak dine sardiner.
- Hak dine skalotteløg fint.
- Pil og hak dine æg.
- Brun dit smør i en pande. Gem en klat.
- Tilsæt honningsvampene. Når svampene er gyldne, tilsættes skalotteløg og steges med i omkring 1 minut til de er tilberedte.
- Sigt svampene fra smørret og stil til side.
- Hak dine urter.
- Varm en klat smør i en pande og kom brødkrummer ved. De er færdige, når de har fået en gylden farve og er sprøde.
- Placer svampene på en tallerken og fordel de hakkede æg over.
- Top tallerkenen af med brødkrummer, sardiner, hyldebærkapers, vinaigrette og dild.
- Slut af med en håndfuld hakkede vilde urter.
Tips
Smørret som svampene steges i, kan med fordel gemmes. Afkøl smørret efter det er blevet sigtet fra svampene. Blend det inden brug. Spis det fx på brød eller tilsæt det dine saucer.
Thorsten Schmidt
Restaurant Barr
Thorsten Schmidt er en dansk kok, der gennem sin eksperimentale tilgang til madlavning, har sat sit præg på udbredelsen af det nordiske køkken. Med afsæt i en kulturhistoriske idéer, tager Schmidts udgangspunkt i mere end blot de geografiske kvaliteter, som er at finde i den nordiske region. Hans tidligere restaurant, Malling og Schmidt, var en af de mest progressive og indflydelsesrige på den danske scene. I dag er Schmidt at finde på Restaurant Barr, som han er medejer af. Restauranten er et samarbejde mellem Schmidt og René Redzepi, og har til huse i nomas tidligere lokaler på Christianshavn. Barr tilbyder en rolig atmosfære, hvor maden er af højeste kvalitet med afsæt i Nordsøen og de kulinariske traditioner, som er tilstede i de omkringliggende lande.