Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her

Vandmynte

Der findes mange former for vild mynte, som hele tiden krydser sig med hinanden - en af dem hedder vandmynte. Det er ikke altid lige let at kende forskel på vilde mynter, men de er alle spiselige og velsmagende.

  • Sankested

    Vandmynte finder du over hele landet. Den trives i meget fugtig jord, så kig efter den ved vandløb og søer og nær mudderhuller, hvor vandmynte ofte står i stort antal. Den gror tæt i grønne klynger med isprængte lyslilla blomsterhoveder.

  • Vandløb, sø, grøftekant,
  • Sæson

    Du kan sanke vandmynte fra maj til oktober. Den blomstrer fra juli til september.

  • Hele planten: Maj, juni, juli, august, september, oktober.
    Blomst: Juli, august, september.
  • Beskrivelse

    Vandmynte er en urt med rødlig, firkantet og en smule håret stængel, der normalt bliver mellem 20 og 80 cm høj. I foråret er bladene på de unge planter runde til ægformede og rødlige. Når planten vokser til, bliver bladene mere grønne, aflange og spidse med tydelige årer aftegnet i overfladen. Blomsterne, som er små og sart lilla, kan enten sidde i runde, kuglelignende hoveder i toppen af stænglen eller i kranse langs plantens top.

  • Sankning

    Du kan både bruge stængel, blade og blomster. Nip eller klip planten over halvvejs oppe ad stænglen, så du får de mest friske plantedele.

Risiko for forveksling

Ingen risiko for forveksling.