Er du skolelærer? Gå til undervisnings-sitet her

Fløjlsfod, almindelig

Selvom almindelig fløjlsfod ikke er en åbenbaring rent smagsmæssigt, så er det en eftertragtet svamp i de kolde måneder, hvor udvalget af vilde svampe ikke er stort.

  • Sankested

    Almindelig fløjlsfod bokser i knipper på døende løvtræer og stubbe - og er ret udbredt. Især piletræer er yndede voksesteder for almindelig fløjlsfod.

  • Løvskov, by, hegn.
  • Sæson

    Når vintertemperaturen holder sig over eller lige omkring frysepunktet, er der mulighed for at finde almindelig fløjlsfod - højsæsonen er normalt mellem december og februar, men de kan sagtens forekomme helt frem til det tidlige forår.

  • Hele svampen: November, december, januar, februar, marts, april.
  • Beskrivelse

    Hatten på almindelig fløjlsfod kan blive op til ti cm i diameter, men oftest er den mellem tre og seks cm. Yngre svampe er honninggule og nærmest halvkugleformede med indrullet hatterand, men med alderen breder hatten sig ud til en fladere form og farven bliver mere rusten. Svampens farve bliver gradvist lysere ud mod randen, så den nærmest ligner en lille briochebolle. I fugtigt vejr bliver hatten gerne fugtigt glinsende. De unge svampe har en lysegul stok, der med alderen bliver hul og når en længde på op til ti cm. Stokken på de ældre svampe er dækket af et fløjlsagtigt lag og er mørkebrun til sort - mørkere, desto længere man kommer ned ad stokken.

  • Sankning

    Kun de unge, bløde eksemplarer er interessante som spisesvampe - og kun hatten (stokken er alt for sej). Du plukker almindelig fløjlsfod ved at trække deres hat af opefter, så stokken står tilbage. Frosne eksemplarer kan også sankes.

Risiko for forveksling

Ingen risiko for forveksling.