

Skov Nåleskov
Nåleskov
Nåleskoven med gran- og fyrretræer. Her er mørkt og dufter af gran og harpiks. Skovbunden er fyldt med nåle, der dæmper lyde.
Introduktion

Nåleskoven med gran- og fyrretræer. Her er mørkt og dufter af gran og harpiks. Skovbunden er fyldt med nåle, der dæmper lyde.
Den danske nåleskov er dyrket - mange steder for at forhindre sandflugt fra områder med sandet jord. Nåletræer kan nemlig klare at gro i sandet jord uden meget næring og tilsammen med de mange grannåle i skovbunden skaber det et helt særligt miljø. Nålene indeholder nemlig meget syre, som gør det umuligt for regnorme at overleve og tage sig af at nedbryde det døde plantemateriale i skovbunden. Det betyder, at svampe tager sig af nedbrydningen - og derfor er nåleskoven et rigtig godt sted til en svampejagt. Du kan også finde enkelte bær og urter, der er tilpasset det sure, næringsfattige miljø.
I nåleskoven er der især to ting, der betyder noget for, hvad du kan finde - og hvor: Lysforholdene og mængden af fugt i jorden. Lysforholdene kan du aflæse, mens du står i skoven, men mængden af fugt afhænger i høj grad af hvornår, det sidst har regnet. Hvis du kan planlægge din sanketur en uge eller to efter et godt regnskyl, er der gode chancer for at finde masser af svampe.
Det meste af nåleskoven er indhyllet i mørke året rundt. Træerne er stedsegrønne, og fordi de aldrig taber alle deres nåle på en gang, slipper meget lidt lys igennem til skovbunden - uanset sæson. Nogle få svampe kan klare sig midt i den dunkle skov, men de fleste svampe og spiselige vækster som skovsyre, løgkarse og hindbær gror bedst, hvis de får en smule lys. Derfor finder du dem langs stier og vandløb, i udkanten af skoven og på steder, hvor der er fældet eller væltet træer. Den pludselige adgang til solens stråler sætter nemlig gang i en rivende udvikling for buske og urter.
Jordbunden i nåleskoven kan være tør eller mere fugtig - det afhænger først og fremmest af, om der er vandløb og grøfter i nærheden. Højt græs kan også være med til at holde på fugt efter et regnskyl. Mange nåleskove er desuden omgivet af et beskyttende krat, hvor jorden er mere fugtig - her kan du ofte finde rigtig mange svampe. De fleste af nåleskovens urter og bærbuske vil også helst have fugtige omgivelser, så ret din søgning mod disse områder, hvor der ikke er for tørt.
Sanketure i nåleskoven er bedst at lægge sidst på sommeren og i efteråret, men hvis sommeren har været særligt tør eller våd, er der ikke så meget at finde. Til gengæld kan det gå stærkt, hvis mikro-klimaerne arter sig - et godt regnskyl efterfulgt af en håndfuld varme dage skaber gode betingelser for svampene. Nogle svampe popper på kort tid op i stort antal, men tørrer snart ud igen, hvis varmen fortsætter og det hele bliver for tørt. En sanketur i nåleskoven kan alt efter vejret give et festmåltid eller en tom kurv.
Forårets første urter i nåleskoven er døvnælde og skovløg, der dukker op på pletter, hvor de kan finde lys. Hvis jorden er lidt fugtig, finder du også skovsyre - ikke bare i foråret, men året rundt. I slutningen af april kan du inde i skoven plukke skud fra skovfyr, og i lysninger kan du være heldig at finde nyudsprungne rønneblade. Fra maj dukker velsmagende mælkehat op i lysåbne områder uden for højt græs i nærheden af skovfyr.
I den tidlige sommer kan du stadig finde vilde urter og forårets svampe. Men der sker ikke meget nyt i nåleskoven før sidst på sommeren, hvor hindbær skyder bærsæsonen i gang og snart får følgeskab af brombær. Samtidig dukker nye svampe op omkring juni. Brun birke-rørhat finder du ved birketræer, og de første kantareller kan du plukke på steder med tæt bevoksning af lav, hvor lyset slipper igennem nåledækket.
Fra august forvandler nåleskoven sig til et rent slaraffenland. Du kan plukke korbær og vilde æbler i nåleskovens lysninger, men det er især svampene, der eksploderer i antal. Mens det stadig er varmt, og når der har været regn nok, begynder karljohan at dukke op i lysninger og langs skovveje. Fra september finder du også almindelig pighat, hummerskørhat, brunstokket rørhat og mange andre svampe - både inde i selve skoven og ved lysåbne områder langs stier og i skovbryn. Svampesæsonen varer typisk frem til oktober eller til den første frost sætter ind.