Vandnært Strand

Stranden er et barskt miljø, hvor alt liv må tilpasse sig salt, hård vind og stærk sol. Planternes strategi er at holde godt på væsken, så de ikke tørrer ud. Det giver saftige og sprøde vækster, der er rigtig gode i køkkenet. Det er bedst at sanke på stranden fra april til september, hvor du finder både spiselig tang og smagfulde urter og bær.

Selvom der kan være forskel på, hvad du finder på stenstrande og sandstrande, så er det mest afgørende for, hvor planterne vokser, hvor tæt de står på vandet. Når du kigger ud over stranden, skal du forestille dig, at den er inddelt i op til tre zoner fra vandkanten op ad stranden. I hver zone vokser meget forskellige planter afhængigt af, hvor meget salt og havvand, de kan tåle.

Zone 1: Vandet

Selve vandet er den første zone, du kan sanke i - iklædt gummistøvler, waders eller en våddragt. Her finder du spiselig tang som blæretang, tarmrørhinde og lavfrugtet klørtang. Helt nede ved vandkanten, hvor bølgerne slår ind, er der ingen næring at hente, så det er som regel en zone uden planteliv.

Zone 2: Sandet

Lidt længere oppe på stranden i det tørre, hvide sand ligger opskyllet tang fra tidevandet i lange bælter. Den rådnende tang gøder underlaget og er strandens største næringskilde. I og omkring tangbælterne finder du urter som strandsennep, strandmælde og strandarve, der kan tåle det salte og hårde miljø med meget vind, når blot de får næring fra tangen.

Zone 3: Klitterne

I den tredje zone hæver klitterne sig over stranden beklædt med karakteristisk græslignende marehalm. Den hårde vind fra kysten betyder, at der vokser én type planter på den del af klitterne, der vender ud mod kysten, og en anden type på den side, der vender ind mod land. På kystvendte klitter finder du ofte ærteplanten strandfladbælg og nordens svar på wasabi, nemlig strandkarse. På læsiden finder du buske og planter, der har brug for mere rolige levesteder som havtorn og hyben.

Strandens udvalg af tang og planter varierer meget fra sæson til sæson.