Brombær

Der findes tæt på 100 forskellige slags brombær i Danmark – og både smager og ser ret forskelligt ud. For overskuelighedens skyld kalder vi dem alle brombær, men gør dig selv en tjeneste og pluk fra flere forskellige steder for at fornemme artsrigdommen.

  • Sankested

    Brombær vokser vildt i løv- og nåleskov, i skovbryn, på overdrev, i hegn og krat. Nogle brombærsorter trives bedst i fugtige miljøer, hvor jorden egentlig ikke har så meget at byde på, mens andre vil have mere tørre omgivelser. Planten er meget udbredt - især i den østlige del af landet.

  • Strandeng, løvskov, nåleskov, by, hegn, grøftekant, græsland.
  • Sæson

    Du kan normalt plukke brombær fra juli til oktober, men der er flest i august og september.

  • Bær: Juli, august, september, oktober.
  • Beskrivelse

    En vildnis af lange grønne ranker, der skyder op ad jorden og ned igen i tornede sammenfiltringer er et tegn på, at du godt kan begynde at glæde dig til brombær. Planten har mørkegrønne blade med hvidlig underside og små torne. Den blomstrer i juni og juli med lyse, rosa blomster, og efter afblomstringen dukker bærrene frem - i virkeligheden en hel masse små frugter, der sidder sammen i tætte klaser. De helt umodne brombær er grønne, derefter røde og endelig - i fuldt modnet tilstand - sorte og saftige.

  • Sankning

    Husk at tage gode handsker på og helt dækkende tøj, når du skal på brombærjagt - tornene er ikke til at spøge med. Mest normalt er det at gå efter de helt mørkerøde eller sorte bær, men de grønne, umodne brombær kan også bruges. De modne bær skal du helst plukke i tørvejr. Hvis du tager bærrene af stilken, mens det regner, har de en tendens til at blive vandede i konsistensen, og de får lettere til smat. Sæsonens første bær er som regel de bedste - de bliver størst og udvikler mest sødme. Du kan i øvrigt hjælpe brombærplanten med at skyde stærkt og mangfoldigt ved at fjerne de visne skud fra planten, når du plukker.

Risiko for forveksling

Ingen risiko for farlige forvekslinger, men man kan godt tage fejl af brombær og korbær. Korbærplanten bliver dog ikke lige så stor som brombær og har mindre torne uden brombærrankens karakteristiske runding. Korbær kan sagtens spises, men har ikke brombærrets dybe sødme. Både brombær og korbær indgår ud over det naturligt i en masse forskellige krydsninger med hinanden - og med hindbær - og det er slet ikke usædvanligt at støde på disse til tider meget vellykkede bastarder i skoven. Boysenbærret er en af disse bastarder, der ligner et forvokset brombær, men som har svært ved at følge med smagsmæssigt.