Vandnært Sø

Søer findes i alle størrelser fra små vandhuller til storslåede, gråblå vidder. Nogle søer er gode at svømme i, andre er gode at sanke ved. Badesøer har stille, klart vand, men de har ikke meget at byde på for sankeren. Det har til gengæld de mørkere og mere livfulde søer, der får en god del af deres vand fra åer og vandløb.

Søer, der får tilført næring fra marker og andre dyrkede områder i nærheden via vandløb og åer, byder som regel på et rigt plante- og dyreliv og gode sankemuligheder. Dem kalder man næringsrige søer. Men du finder også næringsfattige søer med stille vand uden så meget liv. Det er godt at kende forskellen, for der vokser ikke meget spiseligt omkring den næringsfattige sø.

Den næringsrige sø

Landskabet omkring den næringsrige sø består ofte af frodig natur med god jord, og åer, vandløb og dræn forbinder søen med landskabet. Vandet er mørkt, og du kan se åkander og andre vækster ude på vandet. Hvis der er for meget næring i vandet, kan det blive helt grumset af grønne alger. Fra vandkanten og ud står mange steder rørskove med dunhammer og tagrør. I vandkanten vokser urter som vandmynte og brøndkarse, og lidt oppe ad bredden gror skvalderkål, japansk pileurt og mjødurt. Når du sanker ved den næringsrige sø, skal du holde øje med, om vandet kommer fra markdræn, der fører beskidt vand til søen - og lade være med at plukke i nærheden af indløbet.

Den næringsfattige sø

Næringsfattige søer er især udbredt i den vestligste del af landet på heder eller dybt inde i skovene. Der løber ikke vand til disse søer fra åer og vandløb, så vandet står ret stille. Du kan se bunden, og der vokser kun ganske få planter i og omkring den næringsfattige sø.

Du får mest ud af at lægge din sanketur langs næringsrige søer i foråret og om sommeren, hvor de spæde urter vokser frem. Enkelte planter kan du plukke året rundt, hvis vinteren er mild.