Vandnært Sø
Sø
Søen med sin blanke overflade, mørke vand og frodige bred. I vandkanten står dunhammer, på bredden vokser de vilde urter.
Søen med sin blanke overflade, mørke vand og frodige bred. I vandkanten står dunhammer, på bredden vokser de vilde urter.
Søer findes i alle størrelser fra små vandhuller til storslåede, gråblå vidder. Nogle søer er gode at svømme i, andre er gode at sanke ved. Badesøer har stille, klart vand, men de har ikke meget at byde på for sankeren. Det har til gengæld de mørkere og mere livfulde søer, der får en god del af deres vand fra åer og vandløb.
Søer, der får tilført næring fra marker og andre dyrkede områder i nærheden via vandløb og åer, byder som regel på et rigt plante- og dyreliv og gode sankemuligheder. Dem kalder man næringsrige søer. Men du finder også næringsfattige søer med stille vand uden så meget liv. Det er godt at kende forskellen, for der vokser ikke meget spiseligt omkring den næringsfattige sø.
Landskabet omkring den næringsrige sø består ofte af frodig natur med god jord, og åer, vandløb og dræn forbinder søen med landskabet. Vandet er mørkt, og du kan se åkander og andre vækster ude på vandet. Hvis der er for meget næring i vandet, kan det blive helt grumset af grønne alger. Fra vandkanten og ud står mange steder rørskove med dunhammer og tagrør. I vandkanten vokser urter som vandmynte og brøndkarse, og lidt oppe ad bredden gror skvalderkål, japansk pileurt og mjødurt. Når du sanker ved den næringsrige sø, skal du holde øje med, om vandet kommer fra markdræn, der fører beskidt vand til søen - og lade være med at plukke i nærheden af indløbet.
Næringsfattige søer er især udbredt i den vestligste del af landet på heder eller dybt inde i skovene. Der løber ikke vand til disse søer fra åer og vandløb, så vandet står ret stille. Du kan se bunden, og der vokser kun ganske få planter i og omkring den næringsfattige sø.
Du får mest ud af at lægge din sanketur langs næringsrige søer i foråret og om sommeren, hvor de spæde urter vokser frem. Enkelte planter kan du plukke året rundt, hvis vinteren er mild.
I marts kan du plukke de første spæde skvalderkål og mjødurt på søbredden, hvor jorden er fugtig. Fra begyndelsen af april er der også gode chancer for at finde japansk pileurt, og helt nede ved vandet dukker vandmynte op. I april begynder også sæsonen for dunhammer, som du kan plukke frem til først på sommeren. I maj kommer brøndkarse, der inden længe indhyller hele vandkanten i sit grønne tæppe.
Fra juni begynder de klassiske ukrudtsplanter at indtage søbredden. Skvalderkål og japansk pileurt kan aggressivt overtage store områder. Mjødurt kan også findes i store kolonier af råhvide, duftende blomster. Nu synger dunhammer på sidste vers, og i varme somre bliver mange næringsrige søer helt dækket af alger. Det betyder, at du ikke skal plukke de planter, der vokser i vandet.
I sensommeren og et stykke hen på efteråret kan du stadig plukke løs langs søbredden. Men planter, der hen over sommeren har fået meget sollys, kan dog godt have udviklet en kraftig bitterhed, så du må smage dig frem. I oktober takker vandmynte og mjødurt af for i år. Når frosten sætter ind, dør også brøndkarse, men i milde vintre kan den godt overleve og forsyne dit køkken med en skarp, peberagtig smag hen over de kolde måneder.